Hækberberis
(Berberis thunbergii)
|
Mens mange haveformer af berberis beholder deres dekorative løv om vinteren, er den grønne hækberberis (Berberis thunbergii) sommergrøn. Om efteråret overrasker den os med prægtige høstfarver i orangefarvede og røde toner.
Slægten Berberis har mere end 200 forskellige arter og former. De fleste hører hjemme på den nordlige halvkugle. Vor hjemlige berberis, Berberis vulgaris, er det forbudt at plante, fordi den er værtsplante for kornets sortrust. Heldigvis er der talrige resistente have-former, og heraf er de grøn- og rødbladede hækberberis nogle af de mest populære. Disse berberis-arter blev først indført fra Japan i slutningen af det 19. århundrede.
Busken bliver op mod 150 cm høj, vokser meget tæt og kan let blive til dekorative hække.
|
indkøbstips
Til indramning og lave hække på 50 cm i højden, er dværgformen af blodberberis, "Atropurpurea Nana" meget velegnet. Denne sort kommer også fint til sin ret i stenbedet.
|
Røde bær
Berberis thunbergii har meget furede, tornede og oprette grene. Barken er glinsende rødbrun. Bladene er helrandede, og aftager kileformet ned mod bladfæstet. Bladene er helt grønne på oversiden og har en lysere, lidt blålig underside. En del af bladene er omdannet til bladtorne, der sidder ved bladfæstet. Allerede tidligt i maj-juni kommer der smukke lysegule blomster, der sidder i små buketter, indtil fem sammen. Blomster, der får direkte sol, bliver udvendig lidt rødlige. Berberisblomsterne befrugtes af insekter og er gode nektar- og pollenleverandører for bierne. I løbet af sommeren udvikles der lidt aflange bær, der ved fuld modenhed er glinsende lakrøde. De smukke bær kan sidde på busken det meste af vinteren.
|
Lys: Sol - halvskygge
Blomstring: maj - juni Højde: 50 - 150 cm. Jord: Normal havejord
|
Sorter med rødt løv
Blodberberis er særlig iøjnefaldende. "Atropurpurea" er en rødløvet sort af den sommergrønne hækberberis. Den virker akkurat lige så dekorativ når den plantes alene, som i hække. Om efteråret bliver det mørkerøde løv lysende karminrødt. Ud over den nævnte sort har også "Superba" mørkerøde blade. En meget populær sort er også den gul-bladede sort "Aurea".
|
Plantedoktoren
Berberis dræbes let af rust. De fleste haveformer er heldigvis rustresistente, dvs. modstandsdygtige. Det er en specielt fremelsket egenskab. Berberisbladhvepsen er derimod en plage. Dens gulgrå larve med sorte prikker spiser bladene og lader kun midterribbe og nerver sidde. Det eneste der hjælper er kemikalier.
|
Tykke hække
Berberis vokser meget tæt og opret med talrige korte sideskud. Den er derfor meget velegnet som fritvoksende eller i tykke hække. Ønsker man en strengt beskåret hæk, er sorten "Erecta" den mest velegnede. Dens evne til nydannelse er ganske fantastisk. Når planten beskæres, skyder den meget hurtigt nedefra igen. De sovende knopper bliver til lange skud der danner tæt løv. For at disse egenskaber rigtigt skal komme til deres ret, bør hækken klippes ofte, mindst to gange årligt.
"Atropurpurea" danner en pude, når man lader den vokse frit.
Voksested
Vokser bedst i fuld sol, men klarer som regel også halvskygge pænt. Meget god til kant- og hækplantning.
Jord
Det ideelle er ikke for tør, godt gennemtrængelig havejord. Men berberis stiller ikke store krav til jordbunden. De vokser normalt fint i al slags jord.
Pasning
Man kan plante både forår og efterår. Hvis man vil have en tyk hæk, skal planterne regelmæssigt beskæres, i hvert fald i de første år.
"Aurea" med gule blade er også meget populær.
|
Stor anvendelighed
Hækberberis er ikke bare velegnet til hække. Frit plantet, som solitærplante, kan den være smuk mange steder. F.eks. i forhaven eller i stenbedet, hvor dværgformerne passer utroligt godt. Når den anvendes som solitærplante kommer blomster og bær særligt flot til syne. Planter man nogle få sammen, bliver disse fortrin forstærkede. Også til beplantning af større områder er berberis meget velegnet, derfor anvendes de ofte til større beplantninger i parker osv.
tips
Tåler alt - også forurening
Berberis er beskedne og meget robuste buske. De vokser tilmed godt i områder med meget forurenet luft. Det ser ikke ud som om industriluft og udstødningsgas fra bilerne skader planterne.
|
Formering
Beberis kan let formeres ved såning. Selv de røde sorter falder ved frøformering ud som røde fra en stor procentdel af frøene. Frøene høstes kort før bærrene er fuldmodne. De befris for frugtkødet og sås allerede om efteråret på friland, fordi de har brug for lave temperaturer for at spire. Den sikreste spiring får man, hvis man engang i oktober lægger frøene i vand i 24 timer, og sår dem i en kasse med sand, der stilles på et beskyttet sted udenfor i vintertiden. Om foråret planter man de forspirede frø på deres endelige voksepladser.
De smukke gule blomster kommer normalt i maj.
