Hestekastanie
(Aesculus hippocastanum)
|
Hestekastanien hører til i vores planteverden. Dog kom det stolte træ først til Europa i 1576 som en håndfuld mahognibrune frø i en balkan-diplomats bagage, da han kom til Wien. Derfra har gartnere og forædlere sendt træet ud over hele Europa. Skønt navn og synsindtryk tyder på et slægtskab til den ægte kastanie, har de 2 træer intet med hinanden at gøre. Sandsynligvis blandede tyrkerne tidligere knuste kastanier i hestefoderet, når det var stramme tider. Sådan opstod navnet sandsynligvis.
|
værd at vide
"Kastanierne" indeholder værdifulde bitterstoffer og andre kemiske forbindelser. Hestekastanie er i århundreder blevet brugt som lægemiddel mod venelidelser, ødemer, skader efter slag, afskalning og insektstik.
|
Værdifuldt vildtfoder
Hestekastanierne er uspiselige for mennesker. De smager for bittert. Men de indeholder megen næring og spises gerne af vildtet om vinteren. De runde frø sidder enkeltvis eller 2 sammen i en imponerende grøn frøkapsel, der bliver brun og læderagtig med alderen. Man kan let drive små kastanietræer frem af frøene, for de slår villigt rod og bliver til smukke træer. År efter år lægger de ca en meter til væksten. På den måde kan man selv fremelske sit kastanietræ og behøver ikke at holde sig til planteskolernes udbud.
Fra de tykke, ofte fint behårede og klæbrigt glinsende knopper kommer der i maj og juni en karakteristisk blomsterkerte. Blomsterbladene er hvide med et interessant farvespil.
De unge blomster har en gul plet, der sammen med en intensiv duft, lokker bierne til bestøvning. Bierne henter nektar for ulejligheden. Ældre blomster producerer ikke nektar, og det kan bierne tydeligt se på, at pletten nu er rød. Bierne flyver direkte til de unge, nektarproducerende, gulplettede blomster.
|
Lys: Sol til halvskygge
Blomstring: maj - juni Højde: 20 - 25 m. Jord: Lerjord
|
|
Plantedoktoren
Hvis De beskærer hestekastanie om vinteren, skal De sørge for straks at lukke sårene med sårvoks, så svampeangreb undgås. Træet er meget sårbart overfor indtrængende bakterier. Gullige skader på bladene om sommeren er normalt en følge af saltstrøning i vintertiden. Saltning kan ligefrem føre til træets død.
|
Forskellige sorter
Ved siden af den almindelige, hvidblomstrende hestekastanie (Aesculus hippocastanum) er der også en rødblomstrende (Aesculus x carnea), Dens blomster er kødfarvede til rosa og springer noget senere ud. Denne interessante farvekombination opstod gennem krydsning af den hvidblomstrede hestekastanie og den lille rødblomstrende nord-amerikanske hestekastanie (Aesculus pavia).
Fra maj blomstrer "kerterne" i den mægtige krone.
 Voksested
Sol til halvskygge. Solitærplantning eller i grupper som plænetræ eller gårdtræ, i parker og langs veje.
Jord
Dybgrundet lerjord, der holder godt på fugt. Undgå kompakt og skorpet jordoverflade.
Pasning
Træet bør ikke plantes for tæt ved offentlig vej, da det er sart overfor salt, men ellers meget robust.
Gule pletter i blomsterne fortæller, at her er nektar. Det trækker bierne til.
|
Sort uden frugter
En anden elsket sort er Aesculus hippocastanum "Baumannii" med flødehvide, fyldte blomster. Den er steril og danner altså ikke kastanier. Derfor egner den sig specielt til steder, hvor nedfaldet er et problem, f.eks. ved veje og spisepladser. Af samme grund passer den også fint i haven.
tips
Plantes altid alene
Hestekastanie kan lide en fri placering, hvor træet rigtigt kan udfolde sig. Da rødderne ligger ret fladt og er tykt forgrenet, kan man hverken bruge underplantning med buske eller stauder. Planterne vil slet ikke trives under hestekastanien. Græs er dog en mulighed.
|
Stateligt træ
Hestekastanier bliver store træer - fra 20-25 m. Næppe andre prydtræer har en så stor og udbredt krone. Bladene er håndformet indskårne. Fem til syv småblade sidder som spredte fingre og danner tilsammen et rundt blad.
Vokseplads og pasning
Hestekastanien har et relativt fladt rodnet og kan derfor ikke lide hård skorpet jordoverflade. Træet vokser bedst i dybmuldet, relativ fugtig jord, der gerne må være lerholdig. Det vokser lige godt i kalkholdig jord, som i let sur jord. Det store træ klarer kraftig tilbageskæring godt, men man skal lukke sårene.
