Sakhalinkirsebær
(Prunus sargentii)
|
Sakhalinkirsebær hører til kirsebærtræerne, men de dyrkes ikke for frugtens skyld, men for de vidunderlige høstfarver løvet får, og for den pragtfulde blomstring. De er, med deres meget tidlige blomstring, nogle af de første blomstrende træer i haven.
|
Vigtigt
Ligesom vore hjemlige kirsebær kan sakhalinkirsebær også let få bakteriesygdomme. Hvis bladene ved udspring har små lysebrune pletter, er der tale om bakteriebrand. Det kan kun bekæmpes hvis man fjerner syge træer. Sår skal altid forebyggende behandles med sårmidler.
|
Kultobject i Japan
Prydkirsebær, som sakhalinkirsebær hører til, er næsten hellige for japanerne. Hver weekend kører tusinder af byboer på landet for at se og leve med i den pragtfulde blomstring. At stå under de hængende grene mellem millioner af silkefine og Vidunderlige blomster, er en helt speciel naturoplevelse. Man føler det som om man stod under et vandfald af eventyrlige blomster. Skønt japanerne har dyrket disse kirsebærtræer i over tusind år, kom de først til Europa i dette århundrede for at forskønne vore haver.
|
Lys: Solrig plads
Blomstring: April-maj Højde: 8-12 m. Jord: Ikke sur dybmuldet jord
|
Ikke kun i haven
I Europa og Nordamerika bruges de vidunderlige træer der i løbet af 20 års tid kan blive 12-15 meter højt, ikke bare i haverne. Her bruges det også meget i parkerne og langs gader og veje - en sand oplevelse i blomstringstiden. Der er ca. 50 kultiverede japanske kirsebærsorter i Europa og Amerika.
Disse landsbykirsebær, som de kaldes i Japan, betegnes i dag ikke mere end deres latinske navne, næsten kun med de japanske navne, fordi hver enkelt sorts afstamning er for kompliceret.
|
Plantedoktoren
Ud over den frygtede bakteriesygdom, er der også et par andre sygdomme, som sakhalinkirsebær kan rammes af. Monilia, også kaldet skuddøden, er en svampesygdom der angriber unge skud. De nye skud visner og dør bort. En anden ting der kan ramme sakhalinkirsebær er kirsebærblomstmøllet, der spiser af blomsten og gennemhuller blomsterbladene.
|
En rosenvækst
Den ædleste af alle slags japanske kirsebærarter, sakhalinkirsebær (Prunus sargentii) hører som alle prunus til rosenfamilien og er i slægt med vore haveroser. Deres hjemlande er Japan og Korea. Man finder dog også træerne på øen Sachalin, der ligger i den yderste østlige del af Sovjetunionen og i den nordligste del af Japan. Denne nordlige placering fortæller, hvorfor kirsebærtræet, skønt det virker så fint og sart, er vinterhårdfør hos os. I dets hjemlande kan det vokse i højder indtil 1400 meter - og det klarer derfor også at overleve mange steder i Skandinavien.
Sakhalinkirsebær dækkes år efter år med skyer af rosa.
 Voksested
Sakhalinkirsebær kan godt gro i mere barske områder, hvis pladsen er solrig. Kirsebærtræet er godt i kombination med japansk køn (Acer palmatum).
Jord
Jorden skal være muldet og med godt dræn, under ingen omstændigheder for sur. Træet skal kunne sende sine rødder i dybden.
Pasning
Jorden skal regelmæssigt kalkes. Kronen skal kunne tyndes ud og evt. tilbageskæres, for derigennem at pirre træet til at danne nye blomsterskud.
Sorten "Accolade" har vidunderlige halvfyldte blomster.
|
Blomsterflor i rosa
Blomsterne kommer frem i overdådigt flor i april, før bladene. De er 2-4 cm store, enkelte og rosa til lysrosa. Blomsterbunden er omgivet af rødlige, tandede bægerblade, der fremhæver blomsternes bedårende lyserøde farve. De enkelte blomster virker som bedårende små klokker. Knopperne er ca. en halv centimeter lange og fint tilspidsede. De rødligbrune blade, der begynder at springe ud forstærker indtrykket af et lyserødt farvehav.
tips
Drivning af grene
Mellem december og februar kan man skære grene af til blomster- vaser. Skuddene be- gynder at blomstre et par uger senere ved stuetemperatur. I ja- nuar er sådan en blom- strende kirsebærgren naturligvis en gave - en påmindelse om det kommende forår.
|
Fyrigt efterår
Kirsebærs høstfarver er normalt ikke særlig bemærkelsesværdige,fordi bladene hurtigt bliver brune og ikke får de glødende høstfarver. Men sakhalinkirsebær er en undtagelse. I september, når de fleste træer endnu er grønne, får løvet de flotteste orangerøde og røde farver. De indtil 12 centimeter lange og indtil 6 centimeter brede blade har en oval form. Sidst på sommeren hænger de slappe og lidt sørgmodige nedad, men nu farves de med fantastiske farver og virker som en farveeksplosion.
Sakhalinkirsebærrets løv får glødende farver i røde nuancer, der lyser op i efteråret.
Nem pasning
I modsætning til spisekirsebær er japanske kirsebær nemme at passe. Jorden skal være dybmuldet og humusrig, ikke for let, men under ingen omstændigheder for fugtig. Pas på at pH-værdien ikke ligger under 6,5. Træet holder af en regelmæssige kalkudstrøning. Dæk jorden med kompost om efteråret. Anden pasning er ikke nødvendig.
