Kirsebærblomster siger Japaneren mildt, når han eller hun ønsker at udtrykke stor hengivenhed.

Så tænker man på det pragtfuldt blomstrende træ, der har givet landet tilnavnet "Kirsebærblomstens rige". For mere end 500 år tilbage i tiden, er det japanske kirsebærtræ blevet dyrket i haverne i det Fjerne Østen.

Det kan man bl.a. se på udsmykninger på finere porcelæn samt på gamle træsnit og malerier. Siden 1800-tallet er disse træer også blevet dyrket i europæiske parker og haver.

Når kirsebærtræet springer ud i april og maj for­vand­les haven i løbet af nogle få dage til et hav af lyse pasteller. Hele træet et da oversået med lyse, lette blomsterklaser, der alt efter sort varierer mel­lem renhvid og mørkrosa.

Blomsterpragten holder sig i 1 til 2 uger. Samtidig udvikles de spidse, ægformede blade. De ny­ud­sprung­ne blade er rødbrune og går efterhånden over i sommerens grønne farver. Der er forskellige sorter at vælge i mellem, og forskellen ligger ho­ved­sa­ge­ligt i kronens form, højden og blom­ster­far­ven.

En særlig æret og attraktiv sort er "Kanzan", ofte fejlagtigt kaldet "Hisakura". Den er meget hurtigtvoksende og kan blive op til 6-8 meter høj. Træet danner en stivgrenet krone, en omvendt kegleformet krone. På ældre træer bliver kronen bredere.

De smukke blomster er fyldte, og farven er mørkrosa til rød. Den rigt blomstrende "Kanzan" er blevet så afholdt i Europa, at den i dag er mere almindelig her end i Japan.

P.g.a. robusthed kan træet bruges som have- og parktræ, ja selv som gadetræ i bymiljø.

Sorten "shirofugen" kaldes i Japan for Kokesimetsu, hvilket betyder "Hvid guddommelighed". Blomsterne, der springer ud af de lysrosa knopper er rent hvide og bliver, inden de visner, purpurrosa.

Det hurtigt voksende træ med dets udbredte grene kan blive mellem 7-9 meter højt. Det passer både til mindre haver og i større parkanlæg.

Mindre, kun 4-5 meter bliver Prunus serrulata, "Amanogawa". Grenene vokser lige op og danner en meget kompakt, søjleformet krone. Sortens specielle voksemåde falder ikke i alles smag, men træet passer særlig godt til en mindre have. De enkle til halvfyldte blomster er rosafarvede. Blomsterne er svagt duftende. Desværre sætter ikke alle træer frugt.

En af de mindste, men også en af de smukkeste sorter er Prunus serrulata "Kikushidare-sakura", eller P. shidaresakura. Grenene er nedadhængende og når næsten ned til jorden. Om foråret danner de et pragtfuldt tæppe af tætte, mørkrosa blomsterkvaste.

Podet på høj stamme er "Kikushidare-sakura" et af de pæneste solitærtræer i vore haver.

Som fritstående kommer de farvestrålende sorter af Japansk kirsebær bedst til deres ret. Sammen med andre forårsblomstrende planter kan man skabe meget iøjnefaldende grupper. Træet, der er robust og kun lidt følsomt over for luftforurening, trives bedst på et solrigt sted.

For det meste bliver japansk kirsebær et mindre, ofte flerstammet træ. Men det kan også vokse som en kraftig busk.

De kraftige rødder vokser meterdybt nede i jorden. Middeltung, sandholdig lerjord eller sandjord med god gennemtrængelighed er bedst for japansk kirsebær. Samtlige sorter kræver kalkholdig jord, der ikke må værevandlidende.

Last updated 14.11.2016