Gudeblomst
(Dodecatheon)
|
Gudeblomsterne er, ligesom primula og alpevioler, slægtninge af den store kodriverfamilie {Primulaceae). Denne plantefamilie har medlemmer over hele verden, først og fremmest i de nordligste tempererede egne, og omfatter både flerårige og etårige planter. Blomsterbladene hos de ret forskelligartede blomster er som regel sammenvokset til et rør.
|
VÆrd at vide
Såvel de rene arter, som de stabile hybrider er egnede til at så. Som typisk bjergbo er gudeblomsterne frostspirende som nogle af de andre medlemmer af kodriverfamilien. For at få en tilfredsstillende spiring, skal frøene have et kuldechok. Derfor fugter man frøene og lægger dem tre uger i dybfryseren. Derefter kan man så dem helt normalt. Spiringen varer mellem 3 og 12 måneder.
|
Fascinerende blomster
Ligesom hos den nære slægtning alpeviolen, er gudeblomstens kronblade vendt graciøst bagud, hvilket giver et sart og karakteristisk udseende. Til forskel fra alpeviolen har den ingen rodknolde, men tykke rodstokke. I Amerika kaldes gudeblomsten for "shooting star". Det navn har den sandsynligvis fået på grund af blomsten, som kommer tidligt om foråret fra en roset af ustilkede, ovale blade, som hurtigt dør helt bort, når blomstringen er forbi. Interessant og typisk for gudeblomsten er den måde den folder sine knopper ud. Det er spændende at iagttage hvordan blomsterbladene, der i starten er foldet nedad og skjuler de orangefarvede støvknapper, folder sig ud og retter sig bagud så de fremstående og spidst samlede støvdragere ses tydeligt. Denne måde at vende kronbladene bagud fra knop til udsprungen blomst er typisk for alle gudeblomster.
Dodecatheon pulchellum plantes ret ofte. Dens hjemegne strækker sig fra det sydlige Alaska til New Mexico. Bladene hos denne art er smallere og kan være svagt tandede. Det 15-25 cm høje blomsterskaft bærer kun 3-5 blomster. De er lilla eller rosa og deres purpurrøde støvknapper står i fin kontrast til de gule støvbladsrør, som rager frem fra blomsten.
|
Lys: Sol-halvskygge
Blomstring: Maj - juni. Højde: 15 - 60 cm. Jord: Veldrænet der holder på fugten.
|
Stabile hybrider
Normalt er det hybriderne vi dyrker. De er opstået ved krydsning af forskellige arter og har oftest store, intensivt farvede blomster. Særlig anbefalelsesværdige er de stabile hybrider. Det er relativt nye krydsninger, der har vist sig at forblive ens, selv ved frøformering, så efterkommerne får de samme kendetegn som forældrene. Særlig fin er f.eks. Dodecatheon pulchellum-hybriden "Red Wings" med karminrøde blomster.
|
Plantedoktoren
Gudeblomsterne er ret robuste og når de trives angribes de kun sjældent af skadedyr. Det farligste for dem er konstant fugt i hvileperioden, når de er visnet ned. Det kan få rodstokkene til at rådne. Så kan der optræde rodorm, springhaler og rodlus, og de er svære at bekæmpe.
|
Utrolig anvendelig
Skønt gudeblomstens hjem ofte er bjergområder, kan den trives fint i vore stenbede, alpebede og i staudebede, eller lidt i skyggen af træer og buske. Særlig smuk er gudeblomsterne i en rummelig naturhave, hvor den kan formere sig helt uforstyrret og skabe smukke farvetuer af nikkende blomster i det tidlige forår. Gudeblomst passer også fint blandt løgblomsterne i staudebedet. Blot skal man huske på at, de skal efterfølges af blomster som kan dække de huller gudeblomsterne efterlader, når løvet hurtigt visner væk efter blomstringen.
|
Udvalg
| ||
Arter og sorter
|
Højde(cm)
|
Blomsterfarve
|
D. jeffreyi |
30-60 |
purpurrød |
D. meadia |
30-40(60) |
rosa |
D. pulchellum |
15-20 |
lilla el. rosa |
"Album" |
30-40(60) |
hvid |
"Belle Mauve" |
20-30 |
lilla |
"La Grandesse" |
20-30 |
hvid med lilla øje |
"Purity" |
20-30 |
hvid med brunt øje |
"Queen Victoria" |
30-40(60) |
lilla |
"Red Wings" |
15-20 |
karminrød |
"Splendens" |
30-40(60) |
rødlig, meget stor |
"Violette Queen" |
20-30 |
mørkviolet med gult øje |
 Voksested
Halvskygge til sol i staudebedet eller i stenbedet. Også vidunderlige i naturhaven, beholdere eller trug.
Jord
Humus- og næringsrig jord, der holder godt på fugten om foråret, men også har godt dræn. Jorden skal helst tørre ud om sommeren.
Pasning
Vand rigeligt i vækstperioden, hvis vejret er tørt og gød kun en gang om foråret. Efter nedvisningen skal planterne helst stå tørt.
Dodecatheon pulchellum.
|
Formering
De rene arter er nemme at formere fra frø, og de sår sig som regel selv. Det samme gør de stabile hybrider. De andre sorter må man formere ved at dele rødderne i det tidlige efterår. Man graver rodstokkene op og tager dele, som har en knop. Disse stykker lægges efter deingen i flade kasser med sandblandet jord og opbevares i drivhuset, hvor de med lidt held springer ud foråret efter. Efter nogle ganges ompotning kan de nye planter placeres på det endelige voksested.
tips
Passer godt til bregner
Fordi gudeblomsternes blade helt forsvinder efter blomstringen om foråret, kan det anbefales at plante dem sammen med andre stauder, der breder sig og har deres hovedblomstring om sommeren. Særlig velegnede er akeleje, de pudevoksende stenbræk-arter (f.eks. Saxifraga x arendsii eller Saxifraga muscoides), Sedum, Bispehue (Epimedium) og forskellige bregne-arter, som har samme ønsker om placering som gudeblomsterne.
|
Fin som potteplante
Det sidste nye er, at gudeblomst kan købes som potteplante. En dansk gartner opdagede denne dejlige alpeviol-slægtning i USA og begyndte forsøgsvis at dyrke den i potter. Potterne står øverst på friland og kommer tidligt forår i væksthus, hvor de drives i blomst, så gudeblomst kan købes som blomstrende potteplante i det tidlige forår. Efter blomstringen kan potteklumpen plantes i haven, hvor planten så kommer i blomst igen året efter. Man kan selv prøve at gøre som gartneren. Husk at planterne skal drives nænsomt i blomst ved ikke for stærk varme.
Dodecatheon jeffeyi er en af de højeste gudeblomster.
