Primula er en af de mest velkendte og elskede planter i haven. Mest forbinder man navnet primula med de små kodrivere og etageprimula, men der er over 500 forskellige primula-arter, som overvejende stammer fra Europas og Asiens bjergegne.

Primula hører sammen med alpeviolen til familien Primulaceae. Det er stauder, hvis blade vokser i roset og hvis blomster har klokke- eller tallerkenform.

Gartnerne inddeler de mange primula i forårs- og sommerblomstrende arter.

De forårsblomstrende primula inddeles efter vækstform i fladkravet kodriver, haveaurikel, kugleprimula, storblomstret primula og tæppeprimula.

Kugleprimula udvikler kraftige stængler, der kan være mellem 10 og 40 cm høje og her sidder de stjerneformede blomster i flok i en kugleformet stand. De aflange ovale, grønne blade udvikles først rigtigt når blomsterne er fremme og kan da blive op til 30 cm lange og danne en smuk roset omkring blomsterstænglen.

Bladrandene er fint tandede og derfor har denne primula fået tilnavnet "denticulata" , der betyder tandet.

Planten breder sig ved selvsåning og efter nogle år vokser adskillige rosetter ved siden af hinanden. Blomstringen begynder allerede i april og de farvestrålende blomsterkugler liver op i haven til langt ind i maj.

Blandt de mange havesorter er især den hvide "Alba" meget smuk. "Delicata" og "Rosea" har lysrosa blomster, mens "Juni" og "Cashmeriana" er lysviolette og vokser meget kraftigt. "Silvia Watson" er purpurrød. "Violetta" er en meget smuk mørkviolet sort og "Stormont's Red" og "Rubin" er rent røde.

Kugleprimula har det godt med de små narcisser. Primulas violette blomster passer utrolig fint med de gule påskeliljer. Også de lavtvoksende vild-tulipaner passer fint til disse primula, ligesom de gule, fladkravede kodrivere (Primula elatior). Rosenprimula (Primula rosea) og Engkabbeleje (Caltha palustris) passet også fint. Blomster som lærkespore (Codydalis), blå anemone (Anemone hepatica), vårkærminde (Omphelodes verna) og de små bregner passer også smukt til Kugleprimula.

Da kugleprimula kan lide en kalkfattig og humusrig jord, er det nærliggende at lade dem fremhæve af Rhododendrons mørke løv. Blot skal man huske, at de også skal have megen fugt. De gror især godt i et skovbed. Anvend aldrig mineralske gødninger. De skader disse primula. Hvis man hvert andet efterår breder kompost ud over bedet, er det nok for primulaerne.

I fuld sol kan de flotte blomsterkugler godt falme lidt. Det er godt, hvis der kun er lidt sol en del af dagen. På en halvskygget plads, hvor det er friskt og køligt, står de flottest og længst.

Frøene kræver en periode af mørke med temperaturer under frysepunktet for at spire.

Kugleprimula formerer sig ved selvsåning. Men det er også muligt at dele og omplante ældre planter. Når Kugleprimula en gang om året er plantet, behøver de ikke nogen særlig pleje og de bringer år efter år stadig flere blomster. Blot skal man huske at fjerne ukrudt, da det hindrer primulaens udvikling.

Dukker der særligt smukke planter op, kan man forøge disse ved hjælp af rodstiklinger. Man snitter ca. 3 cm lange stykker af primularoden og planter dem i fugtig tørvemuld.

Det er vigtigt at rodstykket får den rigtige ende opad. Rodstiklingerne dækkes med 1 cm jord og vandes. Dæk bed eller potter med glasplade eller plast. Efter 4-6 uger kommer den første spire over jorden.

Opdateret d. 20.5.2001