Sygdomme / kernefrugt
plb26  

Sygdomme hos kernefrugter

En lang række vanskeligt bekæmpbare sygdomme forårsages af virus og bakterier. Ofte er angrebene så vanskelige at bekæmpe, at det bedste vil være at save hele træet ned.

Mange af disse syg domme har næsten ens symptomer, desuden er sygdomsfremkalderne meget små, og det er næsten umuligt at bestemme den eksakte sygdomsårsag. Virus, bakterier og mykoplasmer hører til denne gruppe af sygdomsfremkaldere. Til trods for at de er så små, at man knapt kan skelne dem fra hinanden i mikroskop, kan de udrette meget alvorlige skader.

 

plb262

Hos vanrøgtede træer er risikoen for en infektion særlig stor.

vigtigt

Pærer, der har buler eller hårde partier i frugtkødet kan være smittet med virussygdomme.

 

plb263

Vælg en egnet grundstamme, samt virusfrit podemateriale.

Virussygdomme

En viruspartikel er mindre end en tusindedel milimeter. De er opbygget af æggehvidemolekyler og man er stadig usikker på, om de skal betragtes som levende organismer. Virus har intet stofskifte, og de kan kun formere sig i levende celler, hvor de samtidig forårsager sygdomme. Nogle af de mest almindelige tegn på virussygdomme er visnende skud, farveforandringer på bladene, misdannelser på grene og frugter samt, at dele af kronen eller hele træet dør.

Da virus udnytter værtsplantens stofskifte som den gør, er det umuligt at bekæmpe den. En bekæmpelse ville i et sådant tilfælde føre til, at den angrebne plante dør. Derfor findes der kun to måder at forhindre forekomsten og spredningen af virussygdomme: gennem forebyggende foranstaltninger og ved at man destruerer det angrebne træ.

Det er vigtigt, at man kun planter sunde planter og hvis man selv poder, anvender materiale der er garanteret frit for sygdomme. Man kan stole på det materiale, der sælges fra planteskoler og gartnere, materialet testes regelmæssigt af ansvarlige myndigheder. Der findes også bestemmelser for hvordan rodsystem, krone, grene mm. skal se ud. Kvalitetskravene til det plantemateriale der sælges i Danmark er store. Men naturligvis kan det hænde, at nyplantede frugttræer angribes af sygdomme og insekter.

 

Mykoplasmer og bakterier

Først i begyndelsen af 70' erne opdagede man en helt ny gruppe af plantesygdomme, mykoplasmalignende organismer. Virkningerne havde man naturligvis lagt mærke til tidligere, men det var først nu, at man fandt ud af årsagen.

Mykoplasmalignende organismer er en gruppe bakterielignende organismer med en meget simpel opbygning der i lighed med f.eks. virus, er afhængig af værtsplantens stofskifte.

Symptomer på angreb af mykoplasma kan starte med at bladene gulner og blomsterne bliver grønne. Senere opstår misdannelser, ofte i form af "heksekoste".

Angreb af mykoplasmaorganismer er mindst lige så svære at bekæmpe som virussygdomme. Det bedste råd man kan give er, at træet destrueres. Først derefter kan der plantes nye.

Bakterien er en enkel organisme, men til trods for sin ringe størrelse, ca. en tusindedel milimeter, er den betydeligt større end virus og mykoplasma. Selve ordet "bakterie" kommer fra det græske og betyder lille stav. Bakterier findes i naturen i et næsten ufatteligt stort antal. Formeringen sker ved simpel celledeling. Og i stærk varme eller i kolde perioder danner bakterien såkaldte hvilesporer, der kan overleve i kortere eller længere perioder.

De fleste bakterier er nyttige. Uden dem kunne vi overhovedet ikke dyrke jorden. Jordbakterierne er en del af naturens stofskifte, de nedbryder døde planter og dyr til mindre fragtmenter.

Desværre findes der også sygdomsfremkaldende bakterier. En frygtet sygdom, der forårsages af bakterier er ildsot. Den angriber pære, æble, kvæde, mispel og hvidtjørn.

 

plb265

Stensyge rammer kvæde og pære.

 

tips

Redskaber- en infektionskilde ?

Virus- og bakteriesygdomme overføres let med de redskaber, der anvendes ved beskæring. For at være på den sikre side bør man umiddelbart efter beskæring omhyggeligt rengøre sakse, save og knive.

 

plb264

værd at vide
  1. Blomster- og grentørke
  2. Forekomst: Æble og kirsebær.
    Skader: Visne skudspidser og døde blomsterklaser. Sygdommen forårsages af en svamp, der først inficerer blomsterne gennem griflen for siden at trænge ned i skuddet.
    Behandling: Skær det angrebne skud bort under den sidst visne blomsterklase.

  3. Skurv
  4. Forekomst:Æble og pære.
    Skader: Olivengrønne til gråsorte pletter først og fremmest på blade og frugter, mere sjælden på skud. Angrebne partier tørrer ud og starter med at sprække. Sygdommen er mest almindelig i somre med høj temperatur og meget nedbør.
    Behandling: Hold kronen åben (forebyggende). Nyafklippet græs som gødning kan have en positiveffekt (forebyggende). Vælg sorter der er resistente mod skurv (bed om råd på planteskolen).

  5. Monilia
  6. Forekomst: På kerne- og stenfrugter.
    Skader: En meget udbredt og frygtet sygdom, der viser sig i form af visne og udtørrede plantedele. Blomster og frugter falder dog sjældent af, men kan blive hængende på træet i flere måneder. På frugterne dannes først brune pletter, der hurtigt får gulbrune, koncentriske ringe.
    Behandling: Skær det angrebne af og brænd det. I forebyggende henseende kan man udtynde frugterne så de ikke sidder for tæt.

  1. Æblemosaik
  2. Forekomst: På æble.
    Skader: Gulhvide pletter, ofte striber langs bladnerverne, lys bladtegning.
    Behandling: Destruer angrebne dele. Ved svære angreb hele træet.

  3. Bakteriekræft
  4. Forekomst: På kerne- og stenfrugter.
    Skader: Dele af barken bliver indsunken og dør. Der kan i nogle tilfælde også dannes store svulster. Angribes de unge skud fører dette til udtørring af spidserne.
    Behandling: Skær de angrebne dele bort og dæk snitfladerne med sårbalsam. Ved hårde angreb skal man save hele grenen af.

  5. Meldug
  6. Forekomst: På æble og kvæde.
    Skader: De angrebne plantedele ser ud som om de er pudret med mel.
    Behandling: De angrebne dele beskæres kraftigt ved næste vinterbeskæring.

  7. Ildsot
  8. Forekomst: Æble, pære, kvæde, mispel og hvidtjørn. Sygdommen forekommer flere steder i Europa også på nogle lokaliteter i Danmark, men den er stadig ret usædvanlig i det øvrige Skandinavien.
    Skader: Kviste og grene visner pludselig ned efter blomstring. Der dannes ofte fugtige slimdråber, det er et tegn på bakterieangreb.
    Behandling: Skær de angrebne dele af og brænd dem straks.

kildemateriale Blomstrende Fritid
Opdateret d. 5.5.2001
 



FastCounter by bCentral