Nåletræer indtager en særstilling i haven. Som solitærplanter er de pragtfulde blikfang og i grupper udgør de en glimrende modvægt til løvtræernes mere frie form og bidrager til at præge prydhaven.

Størstedelen af de smukkeste og mest værdifulde nåletræer stiller store krav. Med deres oprindelse i fjerne lande er det sjældent, at de får optimale betingelser for en sund vækst.

Mange af dem syner hen. Nålene brunfarves og falder af i utide, og nåletræet med sin engang så tætte vokseform får nu et tyndt og udslidt udseende.

Årsagen til dette skyldes ofte ugunstige forhold eller utilstrækkelig pleje. Men lignende symptomer kan også fremkaldes af skadedyr eller svampesygdomme. De nåletræssygdomme der forårsages af svampe er blevet meget aktuelle i de senere år.

Det er nemlig konstateret at skovtræer, der svækkes og skades af luftforurening i højere grad angribes af svampesygdomme, der hidtil ikke har spillet nogen væsentlig rolle som sygdomsfremkaldere.

Parasitter der almindeligvis er relativt harmløse, og som kun angriber syge træer, forekommer i et kolosalt stort omfang og forstærker den sure regns skadelige indvirken.

Selv i haven kan svampesygdomme forekomme. En udbredt sygdom er bævre-rust på enebær. Det kan være svært at opdage angrebet. Buskene vokser ikke så kraftigt som normalt. Ved nærmere eftersyn viser det sig at nogle grene er visne og til sidst dør de.

På disse grene dannes små orangefarvede, centimeter store tungeformede dannelser, der i fugtigt vejr er geleagtigt bløde. Dette er rustsvampens sporehuse.

Til denne rustsvamps egenskaber hører, at den også angriber andre haveplanter. Man kender op til flere forskellige arter. En af arterne er kun mellemvært, hvor svampen overvintrer. Sommeren tilbringer de på deres hovedværter, der alle findes blandt løvtræerne. Afhængig af hvilken hovedvært skelner man mellem æble-, pære-, røn- og tjørnerust.

Hvis enen vokser i umiddelbar nærhed af nogle af disse arter har rustsvampene de gunstigste forudsætninger for en uhæmmet formering. Efterhånden opstår der store skader på såvel enebærbuskene som på hovedværterne. Af den grund bør enen aldrig plantes sammen med nogle af disse løvtræer, hvorimod æble, pære, røn og tjørn uden problemer kan stå tæt på hinanden.

Hos douglasgran og japansk lærk forekommer af og til lærkekræft. Der opstår kræftsår i barken og de angrebne steder dør. Hos unge træer kan angrebet sprede sig til hele grenen eller stammen og forårsage grenens eller hele træets død. Også denne sygdom forårsages af en svamp og starter altid i dårligt helede sår, f. eks. frostskader eller beskæring. Sørg for at nåletræerne overvintrer sikkert og i læ. Undgå at beskære douglasgran og lærketræer. Hvis en beskæring er stærkt påkrævet skal den foretages i perioden fra marts til september. Alle sårflader bør pensles med sårbalsam.