|
Ved en snue, en influenza eller en værre sygdom får mennesker som regel feber. Når planter bliver syge, har de også måder at vise det på. Den hyppigste måde der viser os, at noget er galt er når bladene bliver gule, når planten har klorose. Bladene bliver gule, når der sker forstyrrelser i deres stofskifte. Hvert efterår kan man se dette fænomen. Ganske naturligt mister bladene deres grønne farve, bliver gule og røde, og ender til sidst med at blive brune og falde af. Når bladene bliver gule, er det første trin på vejen til bladdød.
|
vÆrd at vide
Ordet klorose stammer fra det græske ord chloros, der betyder lysegrøn. Også det kemiske stof Klor, der er en gullig gas, har sit navn derfra.
|
Klorose kan kureres
Når bladene bliver gule om sommeren, er det oftest tegn på en sygdom hos planten. Sådanne sygdomsbetingede kloroser, kan normalt, når de opdages hurtigt, kureres på en eller anden måde. Behandler man ikke, skrider klorosen frem og bladene bliver brune og dør. Alt efter planteart og årsag, kan klorosen se yderst forskellig ud. Den kan vise sig som små, gule bladprikker, eller store lyse bladpletter. Nogle gange bliver hele blade hjemsøgt, i mange tilfælde hele planten. Sygdomme, mangelsymptomer og forkert placering er normalt hovedårsagerne.
Klorose på løn.
Mangelklorose
Når planter, der ellers er beskedne i deres livskrav, får klorose, skal årsagen som regel søges i forkert gødning. Mangel på kvælstof eller magnesium kan spille samme rolle som mangel på jern eller kobber. Klorose forårsaget af manglende næringsstoffer lader sig lige så let kurere som forkert placering, og kan ofte kureres blot ved en omplantning. Det svære ligger i at finde ud af hvad planten egentlig mangler. For bare manglen på et enkelt næringsstof kan føre til begrænsninger i væksten og klorose. Som tommelfingerregel gælder: hvis klorosen optræder på de ældste blade, mangler der et hovednæringsstof, som kvælstof, fosfor, kalium eller magnesium. Hvis det er de yngste blade der bliver gule, mangler der sporstoffer som jern, zink eller kobber. Klorose, der kan føres tilbage til næringsmangel, kan ofte modvirkes med en hurtigtvirkende bladgødning og en vedvarende jordforbedring.
|
Stressklorose
I mange tilfælde forårsages klorose af for højt kalkindhold i jorden. Derved stiger pH-værdien, og den sarte plante kan ikke optage de forhåndenværende næringsstoffer i tilstrækkelig grad. Problemplanter som rododendron og andre sarte surbundsplanter kræver derfor en speciel behandling af jordbunden, der skal bearbejdes grundigt med sure humusstoffer. De skal kun vandes med kalkfrit, blødgjort vand og gødes med specielle, sure gødninger. Klorose er også en udbredt stressreaktion hos solelskende planter, der får for lidt lys. Skyggeplanter i fuld sol, for våd jord, og for tør jord får også ofte gulnede blade. Kontroller at planterne vokser de rigtige steder i forhold til deres livskrav.
Ved mangelfuld eller forkert ernæring kommer ribs ofte til at lide af klorose.
tips
Jordprøver
Lad med nogle års mellemrum havejor- dens næringsindhold undersøge. På den må- de bevarer man en godt overblik over planternes næringsbe- hov, og forhindrer samtidig overgødsk- ning. Mangelbetinget klorose vil med sikker- hed ikke optræde.
|
Gule blade hos hindbær kan skyldes flere ting.
Mosaikklorose
Også angreb af svampesygdomme, bakterier og virus kan forårsage klorose på bladene. Specielt virusklorose er nem at spore. Bladene er tæt besat med små afblegede pletter, og bladpladen er ofte deform og sammenkummet. Sådan ser et typisk angreb af mosaikvirus ud. Denne sygdom kan ligeså vel ramme prydplanter som Hortensia og Pelargonium, som grøntsagsplanter og frugttræer. Mosaikklorose og virusangreb er ikke mulig at bekæmpe. Angrebne planter skal så hurtigt som muligt tages op af jorden med rod og destrueres, så andre planter i omgivelserne, eller i nabohaven, ikke angribes.
Svampeangreb kan fremkalde klorose, her hos en rose.
|
