På luftige og lyse steder bliver roserne ikke så let angrebet af sygdomme. Man bør dog undgå at plante roserne på et alt for solrigt sted, som f.eks. op af en sydvendt mur, her udtørrer jorden nemlig meget let. Roser udvikler sig heller ikke ideelt, hvis de står i skygge eller træk.

Den bedste forebyggelse er at sørge for at roserne får et voksested og en pasning, så de udvikler sig til friske, stærke planter. Mangel på vand, næring og en fejlagtig beskæring fremmer sygdommene.

Rosenelskeren ønsker så hurtigt som muligt at få roser i sin nyanlagte have. Men hvis der har været brugt tunge maskiner, gør man klogt i at vente nogle år med at plante sine roser, mens man bearbejder jorden. De får da et bedre udgangspunkt, holder sig mere friske og klarer sig bedre mod f.eks. svampesygdomme. Roser trives i næsten al slags jord, bare den er velbearbejdet. Tunge lerjorde kan med fordel gøres lettere ved at tilsætte kompost, sand, grus og tørvestrøelse. Lette sandjorde bør derimod gøres mere kompakte, f.eks. ved at tilføre lerjord.

Meldug, den hvide belægning der af og til optræder på rosernes blade og knopper, er en specifik svampesygdom for roser. Denne meldug angriber altså ikke andre planter. Roser kan derimod rammes hårdt. Rosenmeldug ødelægger ikke bare rosens og bedets udseende, men svækker også planterne. Svampen optræder oftest på unge stilke og knopper samt på bladenes overside. Det er ikke kun, som man skulle tro, under regnfulde og våde somre at meldug rammer roserne. Rosenmeldug hærger oftest værst på roser, der står i stærk sol eller på steder med træk. Der findes rosendyrkere der hævder at sprøjtning med padderokke-opløsning giver et godt resultat. Hvis angrebet er alvorligt bør man ty til effektive midler og sprøjte buskene med hyppige mellemrum. Buske der rammes af meldug kan være svære at kurere, da svampen overvintrer på skuddene. Vintersprøjtning med svovlholdige midler kan være nødvendig. Effektive midler, som kun angriber rosenmeldug, findes i handelen.

Ligesom rosenmeldug spredes også strålepletsygen, der er en svampesygdom, ved hjælp af sporer. Den viser sig oftest på bladenes overside og i form af sorte pletter. Ofte starter angrebet som små, brune pletter, der vokser og spreder sig så de til sidst dækker næsten hele bladets overside. En hårdt angrebet rose kan stå helt uden blade, hvilket selvfølgelig svækker, både blomstring og vækst.

Der findes nu effektive midler som angriber de sporer, der forårsager stråleplet og rosenmeldug. Biodynamisk orienterede forædlere hævder at have fået gode resultater, når det gælder forebyggelse af stråleplet, ved at grøntgødske med sennepsplanter. Ligeledes anbefales kun at sprøjte med kemisk ufarlige midler. Mod kraftige angreb findes der mange midler i handelen.

Roser, der angribes af denne sygdom får store, orangebrune pletter på bladene. Særlig modtagelige er de gammeldags roser som f.eks. de remonterende roser. Mod rosenrust findes der specielle midler, men sygdommen er svær at udrydde helt. Forebyg ved at vælge modstandsdygtige rosensorter. Ligesom ved angreb af stråleplet skal man også her samle visne, nedfaldne og angrebne blade op og brænde dem.

Gråskimmel angriber de fleste planter. Angreb på jordbær er f.eks. velkendt. Hos roserne er det kun blomsterne der er udsatte. Specielt i lange, våde perioder kan blomsterne angribes så hårdt, at de begynder at rådne.

Det er specielt de store, fyldte rosenblomster der er udsatte: blomsterbladene klæber sammen. I knopperne klæber blomsterbladene sammen så de ikke kan foldes ud og knoppen rådner. Gråskimmelangreb forsvinder så snart vejret bliver yarmere og mere tørt.

Sådan kaldes et af rosenrustens tre stadier. Svampen overvintrer i grenene og bryder frem gennem barken i forsommeren, som store sporehusdækkede sår. Det er sporer fra disse sår, der spredes i luften og en del af dem havner på rosens blade, hvor de udvikles og danner i sommerstadiet små runde, gullige pletter. Et tredje stadie er vintersporernes sorte pletter.

Skålrust i grenene anretter de største skader på roserne. Det er oftest parkroser der angribes. Bekæmpelse foregår med de før omtalte midler. Angrebne skud og grene beskæres nedenfor det angrebne og brændes.