Svampeangreb på æbler
|
Mange skadelige svampearter angriber levende planter. Små bitte sporer - sådan hedder svampenes formeringsorganer - flyttes rundt af vinden, lander på bladene, spirer ved fugtighed og trænger ind gennem cellevæggene. De angriber plantecellerne og får dem til at dø. Især beskadigede områder er særligt udsatte.
|
vigtigt
Luk alle synlige sår og åbne, sårbare steder på træet med sårpasta eller sårsalve. Frostsprækker, der opdages i det tidlige forår, er ingen undtagelse. Gennem dem kan svampesporerne let få adgang.
|
Monillia gør at æblerne rådner og får gullige sporehuse.
Skurv
Denne svamp angriber både blade og blomster. Bladene får olivengrønne pletter, der senere bliver brune og større. For at beskytte sig mod infektionen smider træet de beskadigede blade. I løbet af sommeren optræder pletterne også på de fremvoksende frugter. På det angrebne sted kan æblet ikke vokse mere. Til sidst hæver skallen op, bliver skorpet og sprækker, og nu kan råddenskab angribe via sprækkerne.
Meldug
Meldug angriber først og fremmest unge blade og blomsterknopper, der dækkes af et hvidt melet lag. I stedet for den normale hvide, rosa eller rødlige farve bliver blomsten sygeligt bleggrøn og falder af. De syge blade - ofte er hele grene angrebet - bliver efterhånden brune, ruller sig sammen og tørrer ud. Meldugsvampen overvintrer i knopper og danner millioner af sporer om foråret, så den hurtigt kan brede sig. Infektionsfaren er særlig stor i tiden hvor bladene springer ud, altså fra april til slutningen af juli.
Når skurv ikke er særlig udbredt, gør det ikke så meget i private haver. Et par små pletter på frugterne generer kun øjet. De smages ikke.
Monilia - visnesyge
Monilia-angreb genkender man let på de brune og rådnede frugter, der har kranse af gullige eller rødlige sporehuse. For at hindre udbredelse af sygdommen, skal de angrebne frugter hurtigst muligt indsamles og tilintetgøres. Svampen får også skud og blade til at visne og dø. Svampen overvintrer i skuddene og i et fugtigt forår dør blomsterne på hele grene. Fjern og tilintetgør angrebne skud, grene og frugter (også lagret frugt!) med det samme.
Frugttrækræft
Svampen Nectria galligena angriber frugttræer gennem åbne sår og forårsager døde områder på stamme og grene. På grund af de døde partier går grene og kviste ofte til grunde. Angrebne steder må skæres rene ned til sundt ved og såret smøres straks med sårpasta, så sårfladen er beskyttet mod nye svampeangreb. Æbler der angribes mere end andre af frugttrækræft er bl.a. "Gloster", "Rogers McIntosh", "Gråsten" og "Transparante Blanche" .
tips
Meldug kan holdes i skak og eventuelt helt forhindres, hvis man ved vinterbeskæringen helt fjerner skud, der er dækket af det karakteristiske hvidlige lag. Hvis flere skud bliver syge i foråret fjernes de straks, Nogle æbler er mere modtagelige for meldug end andre, Det gælder f.eks. "Jonathan", "Ontario", "Cox Orange" og "Lobo".
|
Forebyggende beskyttelse
En velplejet, lys og luftig krone forebygger svampeangreb, fordi sol og vind kan komme ind til det inderste og hurtigt tørre blade og kviste efter regnskyl. Så får svampesporerne kun få chancer for at spire. Regelmæssig sprøjtning med brændenældeafkog kan også beskytte. Ved et let angreb skal man ikke ubetinget sprøjte. Naturligvis skal æbler helst være fejlfrie, men et par små skurvpletter generer kun øjet, de ødelægger ikke æblets kvalitet og smages ikke. Man kan anvende svovl mod skurv og meldug. Normalt købes svovlmidler som pulver eller sprøjtemidler. Man skal dog kun anvende det indtil begyndelsen af juni. Ellers kan blade og frugter få et rustagtigt lag, og ved kraftig anvendelse kan blade og frugter falde af. Man kan købe forskellige kemiske midler, men man skal tænke på at man ved at anvende dem forstyrrer havens økologiske balance. De kemiske midler trænger også ned i jorden og kan der skade den nyttige svampeflora.
Æblemeldug: De syge blade ruller sig sammen.
