|
Sneglene, disse nat-aktive bløddyr, inddeler man i skalløse og skalbærende snegle - altså nøgensnegle og snegle med hus. Snegle med hus kan næsten regnes til nyttedyrene. De fortærer rådnende og vissent plantemateriale og holder udbredelsen af de skadelige nøgensnegle i skak, fordi de spiser deres æg. Kun ved massivoptræden af snegle med hus skal man gribe til bekæmpelse. Nøgensnegle derimod er grådige og altædende og de foretrækker især unge kulturplanter, fremfor alt salat, kål og blomsterstiklinger. De kan i løbet af en nat æde hele ungplanter. Mange raspemærker, slimspor og enkelte snegle om dagen tyder på et massivt angreb.
|
vÆrd at vide
Fugtige og halvrådne gamle brædder, der lægges ud i køkkenhaven er fortrinlige sneglefælder. Snegle bruger dem til ly og til at lægge æg under. Det er let hver dag at samle snegle under brædderne. Store kål- og rabarberblade og fugtige sække kan gøre samme nytte.
|
Selv hussnegle synes, at de unge salatplanter er den rene delikatesse.
Sneglebekæmpelse via dyr
I den økologiske have hjælper talrige nyttedyr til at holde sneglene i skak. Snegleæggespisere som fugle, igler, frøer og skrubtudser, spidsmus, firben og stålorme finder sneglenes smuthuller. Men ofte er den dyriske bekæmpelse for langsom. Hvis man selv sætter ind og hjælper med bekæmpelsen, kan det godt lade sig gøre at redde planterne fra snegle. Der er mange muligheder for at holde sneglene borte. Man kan samle dem op, lave sneglefælder og bruge mekanisk og biologisk bekæmpelse.
Indsamling
Man samler bedst snegle tidligt om morgenen eller sent om aftenen, i dugfrisk eller fugtigt vejr. Foretrukne snegleskjulesteder er under løv, sten, træ under store blade og i højt græs. Om aftenen kan man gå rundt med en lommelygte og samle sneglene sammen. De mindre skadelige snegle med hus kan De sætte ud igen på afsides steder. F.eks. på brakland eller i skovbryn. Sneglefælder Nemme sneglefælder laves ved at nedgrave glatsidede glas eller kaffebægre og fylde dem med øl til lidt over midten. Snegle elsker øl. Ølduften lokker sneglene til og de falder ned i øllet og får en skøn død. Ved dagligt at tømme bægrene og fylde nyt øl i lokker øllet til stadighed nye negle til. Endelig er det i flere lande tilladt at brug sneglepudder eller sneglesirup, som lægges som barrierer udenom de fristende grøntsager. Naturligvis med behørig hensyntagen til behandlingsfristen.
Den bløde bark på et frugttræ der står alt for fugtigt, skrabes af af en snegl.
|
Forhindringsløb
Til de mekaniske snegleafværge-mekanismer hører også at omgive planterne med forhindringer, så det bliver sværere for sneglene at nå frem til lækkerrierne. Brede beskyttelsesbælter eller volde af naturlige strømidler som stenmel, sand, træaske og savsmuld virker først og fremmest fugtudtrækkende. Sneglene har brug for fugtighed for at komme frem og skal om nødvendigt selv producere slim til at glide på. Nu trækker materialet denne fugt til sig. Disse ting virker naturligvis kun i tørt vejr. Beskyttelsesbaner af grannåle eller fyrrenåle, som man dynger op, virker afskrækkende på grund af de spidse nåle, hvor sneglene selv i fugtigt vejr ikke kan færdes. Også plader af eternit holder sneglene væk.
tips
Stærkt lugtende planter virker afskrækkende på sneglene. Sennep, hvidløg og purløg Imellem sneglenes yndlingsplanter kan afværge en del sneglebesøg. Det hjælper også at drysse jorden med hakkede blade af tomater, bregner, oregano og merian.
|
Snegleindhegning
Man kan lave sikker sneglebeskyttelse med hegn eller gærder. Sneglegærder skal helst være af blik eller andet metal, hvor skarpe kanter er en uovervindelig forhindring for sneglene. Især ved tilgrænsende naturområder eller engstykker er sneglegærder en værdifuld hjælp til at holde sneglene borte.
Skalløse snegle kan i løbet af kort tid spise en hel salatkultur.
Ildelugtende væsker
En anden afværgemulighed er væsker som sneglene synes lugter forfærdeligt. En suppe af kogende vand hvori man har dræbt de indsamlede nøgensnegle, holder andre ubudne gæster væk i mindst 2 uger. Et andet virksomt bryg er det harpiksholdige afkog af grankogler, hvis duft afholder sneglene fra at komme nærmere. I et par af de nordiske lande er det endnu tilladt at udstrø giftige sneglekorn i private haver, men der er al grund til at formode, at det snart forbydes. Giftstofferne er unødvendige at bruge i almindelige private haver og bør holdes væk fra de spiselige afgrøder.
Den Iberiske skovsnegl
Arion Lusitanicus - også kendt som "dræbersneglen" kan nu bekæmpes biologisk, nemlig med nematoder. Videnskabelige undersøgelser - både herhjemme og i Schweitz - har dokumenteret en forbløffende effekt. Nematoderne kan anvendes både indendørs og udendørs. De virker bedst ved en jordtemperatur på 15-20 grader. Udvandingen af dem bør ske morgen eller aften, da de ikke tåler fuldt solskin. Jorden skal holdes let fugtig i en periode på mindst 2 uger efter behandlingstidspunktet.
|
