Sukkerært
(Pisum sativum ssp. sativum)

Retur til oversigt Sukkerært ko52  

Delikat sommergrøntsag

En af grundene til at dyrke haveærter er, at denne nemme grøntsag smager godt, desuden indeholder den proteiner og vitaminer. Den høstes inden den er fuldmoden og bælgene spises hele.

Unge haveærter har ikke den pergamentagtige hinde på indersiden af bælgene. Høstes de inden de er fuldmodne smager de fine bælge sødt og er virkelig en delikatesse. De indeholder meget protein og vitaminerne A, B og C. De robuste etårige planter bliver, afhængig af sort, mellem 90 og 120 cm høje.

Sukkerærten hører til den familien ærteblomstrede (Papilionaceae). Den er beslægtet med bønner, linser og sågar jordnødder.

Blandt køkkenurterne er dette sikkert en af de vigtigste plantefamilier. Ærter er klatreplanter og hører til de tidligste køkkenurter. Derfor kan flere andre grøntsager dyrkes efter ærterne.

værd at vide

Haveært kan med særdeles godt resultat dyrkes på jord, der tidligere er anvendt til andet end til køkkenurter, f. eks. på opgravede græsplæner eller ubearbejdet jord ved nybyggeri. Samtidig beriger ærterne det nye voksested med kvælstof, hvilket giver et godt jordmiljø til senere dyrkninger.

Nogle sorter

Ved valg af sort skal man frem for alt tænke på højden. Nogle af de særlig høje sorter skal have støtte. Nogle gode sorter der klarer sig uden støtte er "Buxbom de Grace" og "Symbol", de er tidlige og kan dyrkes i Danmark. En anden tidlig sort er "Dværgsabel" der har store og fine bælge. "Nordlands Express" er middelhøj og giver en meget tidlig høst. Både tidlige og sene sorterkan dyrkes herhjemme. To sorter der kræver støtte er "Regia" (110 cm høj) og "Engelsk sabel" (160 cm høj). Begge giver noget senere høst.

 

Lys: Solrig plads
Højde: 60 - 160 cm.
Jord: Humusrig havejord
 

 

Ønskes: Luftigt voksested

Sukkerært vokser så godt som overalt. Særlig godt trives den på luftige og solrige steder. Områder med små klimabetingede variationer giver rigest udbytte, da varme og tørke har en ugunstig indvirkning. Derfor er det også tilrådeligt med en tidlig forårsdyrkning og høst i forsommeren.

Ved tidlig såning bør det gøres i 3 cm's dybde, mens en senere såning skal være 2 cm dybt, for at mindske risikoen for udtørring.

 

Plantedoktoren

Ærtethrips er millimeter lange, smalle, brunsorte eller gule insekter der suger saft ud af blade og bælge. Angrebne bælge får en sølvagtig til brunlig misfarvning. Angrebne planter bliver gule og visner. På varme, tørre sommerdage kan thrips være en virkelig plage. Sprøjt rigeligt og omhyggeligt med sæbevand.

 

Porøs jord

Sukkerært er tilfreds med de fleste muldrige og porøse havejorde. Før dyrkningen forbedres jorden med kompost eller kalibetonat kunstgødning (40 gram per kvadratmeter). Stående vand er lige så dårligt som et overskud af kvælstof. Et kvælstofoverskud fremmer bladudviklingen og medfører,at bælgene ikke udvikles fuldt. Sukkerærten danner dybtgående rødder, og af den grund skal jorden være porøs uden at være vandlidende.

 

ko523

Sukkerært bærer blomster og frugt samtidig.

Korte råd
Voksted -
Voksested

I køkkenhaven på et lyst og luftigt sted. Tåler ikke varme og tørke, hvilket giver mindre udbytte.

jord -

Jord

Veldrænet, middeltung og humusholdig jord. Før dyrkning gødes med kalibetonat kunstgødning (40 gr. kvadratmeter) eller med kompost. Kvælstofverskud mindsker udbyttet.

pasning -

Pasning
Forkultivering fra marts måned eller så på friland fra april frem til midten af juni. Ungplanter hyppes på begge sider. Løsn jorden regelmæssigt. Høje sorter støttes.

ko522

Ung sukkerært. Frøså indendørs fra midten af marts.

Rækkeafstand efter højde

Fra midten af april, så snart frosten er ude af jorden, sås direkte på friland. Det kan lade sig gøre at så flere gange frem til midten af juni, men man skal regne med et mindre udbytte. Frøene sås med fem cm's afstand i rækker og de skal trykkes 3-5 cm ned i jorden. Tillave sorter er rækkeafstanden 40-45 cm, 40 cm til dobbelte rækker, og 60 - 90 cm til høje sorter. Efter såning trædes jorden godt til.

tips

Langdagsplante

Haveærter bør sås så tidligt som muligt, da de er langdagsplanter. De blomstrer altså når dagen har en vis længde. Da planterne på dette tidspunkt indstiller væksten, skal de på dette tidspunkt have udviklet sig så meget at de kan give rigt udbytte. Derfor betaler det sig at forspire de første ærter i potter i drivbænk allerede i marts.

Dyrkning

I koldt vejr kan man sætte en tunnel af plastfolie over rækken, og frøplanterne skyder så taknemmeligt og hurtigt i vejret. Når de er blevet omkring ti cm høje hyppes jorden op omkring dem fra begge sider. I vækstperioden løsnes jorden og ukrudtet fjernes. Høje sorter støttes med stativer af grene og / eller hønsenet. Dobbelte rækker forsynes med støtte i midten, så planterne kan klatre op fra begge sider.

Pluk flittigt - høst rigt

Den samme regel som for andre haveærter gælder også her: Jo mere man plukker, jo større bliver udbyttet. De første spæde bælge høstes ved fem cm' s længde, mens ærterne indeni endnu ikke er større end bittesmå kugler. Høsten fortsætter til ærterne i bælgene er blevet relativt store. Venter man til de er fuldmodne, er bælgene ikke længere til at spise, og ærterne skal bælges.

ko524

Et stativ af metalnet som klatrestøtte. Sektionerne er 1,20 m brede og en meter høje. (Maskestørrelse 7 cm).

ÅRSKALENDER
Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Marts-april: Ærterne sås i begyndelsen af marts i potter i drivbænk. Direkte sået i køkkenhaven i 5 cm's dybde.
Maj: Sidste såning. Jorden hyppes op omkring planterne.

Sommer

Juni-aug: Høje sorter støttes. Høst fra slutningen af juni, mens bælgene er flade og ærterne små.

Efterår

September: Sidste høst af bælge med veludviklede ærter. Ærterne skal bælges, da bælgene er uspiselige. Fjern eller grav planterne ned i jorden.

Vinter

Her dyrkes ikke.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 24.2.2004