Rude
(Ruta graveolens)
| Retur til oversigt |
|
Rude var en meget anvendt helse- og grøntsagsplante i gamle dage. I middelalderens folkemedicin blev den forlenet med alskens egenskaber: den kunne holde utøj borte, virkede mod slangegift, og endda mod pest. I dag er denne dekorative urt desværre blevet glemt mange steder.
Rude har naturligt hjemme i Italien og på Balkan, og den blev regnet for en yderst virksom helseplante af de gamle romere. Munkene bragte den med fra Italien til Norden, og den bredte sig hurtigt fra klosterhaverne til bondehaverne. I varmere klima-områder, hvor der dyrkes vin, er rude i dag forvildet. Den foretrækker varme, tørre klippe-terrasser og beskyttede steder og vokser gerne ved gamle stendiger o.lign.
|
indkøbstips
Der findes to forskellige slags rude: den småbladede, der er temmelig frostsart, og en storbladet varietet. Den mest anbefalelsesværdige er "Jackmans Blue" , der har kraftige blågrønne blade.
|
Talrige oliekirtler
Rude er i slægt med citroner og appelsiner, men familieligheden med de velkendte citrusplanter er ikke synderlig stor. Rude vokser sig til en kraftig staude, og udvikler sig til en halvbusk med træagtige stængler i de underste dele. Dens fjeragtige blade er tæt besat med oliekirtler, der kan ses som små punkter. Kirtlerne rummer rude-olie, der har en typisk bitter-aromatisk lugt og smag, der kan fremkalde allergier hos sarte personer.
De små gulgrønne blomster kommer talrige på korte stængler og sidder sammen i halvskærme.
|
Lys: Solrigt
Blomstring: juni - aug. Højde: 50 - 80 cm. Jord: Tør sandjord
|
Bitter smag
Ud over rudeolie er der bitterstoffer og garvestoffer i planten. Med sin aromatiske, næsten skarpe smag, er rude appetitregulerende og fordøjelsesfremmende. Småblade og skudspidser kan plukkes fra maj og anvendes friske.
Når man plukker rude, skal man anvende handsker. Planten indeholder stoffet furokumarin, der kan give hudbesvær efter berøring.
|
Plantedoktoren
Denne nøjsomme staude kender næsten ikke til sygdomme og skadedyr. I barske egne skal den have vinterbeskyttelse af blade og granris. Det er vigtigt at fjerne beskyttelsen rettidigt, så de unge skud ikke begynder at rådne.
|
Tørres til vinteren
For at høste blade til vinterbrug, skærer man stænglerne af en håndsbredde over jorden umiddelbart før blomstringen, og breder dem fladt ud et tørt sted i skyggen. Når bladene er tørret noget tages de af stænglerne og vendes flere gange, for til sidst, når de er helt tørre, at komme i mørke, hermetisk lukkede beholdere. Hvis rude ikke høstes til tørring, skal frøstandene skæres af efter blomstringen, så planten skyder påny. Så kan man stadig plukke friske unge blade og skud i efteråret.
Der må ikke mangle rude i en bondehave
 Voksested
Solrige og varme beskyttede steder, f. eks. havens sydside eller direkte ved en husmur. Smuk i urtebedet og i staudebedet.
Jord
Foretrækker tør og let jord med godt dræn og løs struktur. Ikke noget stort næringsbehov, men foretrækker organisk gødning og kompost.
Pasning
Skær store stauder tilbage til træagtigt ved om foråret. Blade til tørring høstes kort før blomstringen. Om vinteren gives let frostbeskyttelse.
Rude kan stå i grøntsagsbedet hvor den tåler tørkeperioder.
|
Tåler tørke
Rude har det allerbedst på tørre, solrige steder. Den holder af løs, humus- og kalkrig jordbund. Den har heller ikke noget imod længere tørkeperioder. Men den er taknemmelig for regelmæssig gødning. Især er velomsat kompost og staldgødning, der på samme tid giver næring og forsyner jorden med organisk materiale meget velegnet. Mineralgødning skal kun anvendes på tilpas fugtig jord og den skal arbejdes godt ned i jorden med hakken.
tips
En sommerfugleplante
Rude er foderplante for den sjældne sommerfugl svalehale, eller spidskjole. Hvis man ser den store græsgrønne, ubehårede larve med mørke tegninger på planterne, så fjern den ikke. Den udvikler sig til en smuk og sjælden sommerfugl
|
Formering via frø
Fordi stauden med tiden bliver træagtig, egner den sig ikke til formering via deling. Det er langt bedre at så frø i det tidlige forår, allerede inde i marts i kasser og potter, eller i mistbænk. Fra maj kan man så på friland eller plante småplanterne ud. Småplanterne sættes siden på en afstand af 25-30 cm. Rude egner sig fint til indramning eller opdeling af blandede bede. Til det formål klipper man regelmæssigt planterne. De afklippede skudspidser kan anvendessom stiklinger, når de sættes i en spagnum-sand-blandet jord for at slå rødder.
Rudes fine, grøngule blomster sidder i åbne halvskærme
