Have-tips Om hvordan man dyrker Kørvel

Kørvel stammer fra Sydøsteuropa og Orienten. Det er en etårig plante, som har en bladform, der kan minde lidt om persilles, skønt kørvelbladene er blødere og finere i det. Kørvel er særlig fin til supper, saucer og grønne dressinger. Havekørvel kom med romerne over alperne til de nordlige lande, men den er forvildet i alle lande med det rette klima. Siden middelalderen er den blevet anvendt som køkkenurt og som medicinplante. Man mente den kunne rense blod og at den var virksom mod galdesten, samt at den kunne give god søvn, sund mave, kunne bortdrive hovedpine og den var urindrivende. I dag tillægges kørvel ikke nogen særlig stor terapeutisk virkning, men vi spiser den med stor fornøjelse.

I norden kender vi også 2 vilde arter. Det er vild kørvel (Anthriscus silvestris), som især ses på grøftekanter og jernbaneskråninger. Den har en 50-100 cm høj og hul stængel. Desuden er der gærdekørvel (Anthriscus vaucalis) som ofte findes ved stranden. Den bliver kun 20-25 cm høj. Den vilde kørvel har desværre en fatal lighed med andre, ikke helt ufarlige planter. På grund af ukendskab kommer det til stadighed til svære forgiftninger, når folk i Europa samler vild kørvel.

Kørvelroen (Chaerophyllum temulum), hvis stængel er rødplettet og skarntyde (Conium maculatum), der blev indført af munkene og stadig vokser hist og her ved gamle klostre og strandbredder, er begge meget giftige. Oldtidens grækere kendte den plettede skamtydes giftvirkning og brugte den som et hurtigt dræbende middel. Man mener Sokrates døde på den måde.

På grund af disse forvekslingsmuligheder skal man afholde sig fra at plukke kørvel i naturen og holde sig helt til den dyrkede havekørvel.

Ud over havekørvel findes der også spansk kørvel (Myrrhis adarata), der er spiselig ligesom den vilde kørvel. Vi kalder den sødskærm.

Kørvel er en ret beskeden plante, der også kan gro i mager jord, men så frembringer den færre blade. Planten holder mest af god havemuld, der ikke er frisktgødet. Den kan heller ikke lide at stå i fuld sol, fordi den her udtørrer for hurtigt. Blade, der er blevet gule, skal helst fjernes med det samme, så der hurtigt kan komme nye blade.

Det er meget svært at beskrive kørvelsmagen, den er nærmest udefinerlig. Der er smagsemner der minder om anis, men eftersmagen er meget stærkere. I mange tilfælde tror man der er en anelse lakrids med, samt noget estragon. Den friske smag kommer fra en æterisk olie, der overvejende består af isoanethol og som forsvinder når blomsterne dannes.

Kørvel vil helst have halvskygge og rimelig læ. Den tåler dårlig fuld sol og udtørrende vinde.

Kørvel foretrækker let muldjord med et godt fugtindhold. Hvis jorden er udtørret, dannes der for hurtigt blomster.

Så i april i rækker og hold området jævnt fugtigt. Hvis man sår regelmæssigt hele sommeren har man hele tiden frisk kørvel.

Af udseende minder kørvel lidt om persille, men kørvelen har sammensatte blade, der er behårede på undersiden. Bladene vokser på en mangedelt stængel, der efterhånden bliver rosa, når blomsterskærmene dannes. De små hvide blomster kommer alt efter hvornår man har sået, mellem maj og september. Den største kraft og smag har kørvelen før blomsterne kommer. Derefter begynder frødannelsen. Når man sår tidligt, kan der høstes efter ca. 8 uger, men efterhånden som det bliver varmere kan man høste på bare 3 uger.

Når bladene endnu er meget unge, egner kørvel sig find til saucer og supper, marinader og dressinger. Hvis man elsker hjemmelavet kryddersmør kan man blande kørvel med dild, purløg, persille og frisk smør. Kørvel bruges også som bestanddel i det franske køkken i "fines herbes" og er her et meget fint krydderi til fisk og fjerkræ.

Man kan så på et lunt sted allerede i februar, for det varer lidt før frøene spirer. Frøene trykkes kun ned i jorden, de dækkes ikke. Der er brug for lys ved spiringen.

For hele tiden at kunne høste frisk kørvel, sås der hver 3. og 4. uge. Allerede efter 6-8 uger kan kørvelen høstes. De unge blade er meget aromatiske.

Ved at fjerne blomsterknopperne, kan man forhindre frødannelsen. Et par planter skal man dog lade blomstre, så man kan høste frø til året efter.

Kørvel spirer også ved mindre lys og egner sig derfor til såning i vindueskarmen om vinteren. Det er især godt, fordi tørret kørvel mister sin smag.

Last updated 24.2.2004