Hos asparges spiser man de unge og sprøde rodskud, så snart de stikker hovedet op af jorden. Men før det kommer dertil, går der tre år, for vi høster først asparges det tredie år. Men besværet lønner sig, når man anlægger sit eget aspargesbed, såfremt man har plads nok, for derefter kan man høste i årevis.

Aspargesbedet skal forberedes til plantning allerede om efteråret. Det er nødvendigt, at jorden graves omhyggeligt i 5O til 60 cm's dybde, for det er nede i den dybde, asparges-hovedrødderne lever. Alt ukrudt og alle ukrudtsrødder skal fjernes, da de ellers vil blande deres rødder med aspargesrødderne. Jorden blandes nu godt med kompost eller forrådnet staldgødning (naturgødning i pilleform kan også anvendes). Da asparges er en strandplante er det også klogt at blande meget sand i. I april kan man nu så asparges, men det er en noget langsom metode, for så varer det mere end tre år før man kan høste.

Det går lidt hurtigere, når man planter. Den bedste plantetid er fra begyndelsen til midten af april, når jorden så småt er varmet op. Den senere høst hænger i høj grad sammen med plantematerialet og hvordan jorden er forberedt. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis småplanterne vejer under 25 gram er de uegnede. Køb helst kun planter fra velrenornerede planteskoler, og plant kun i varmt, solrigt vejr, for i kulde og vådt vejr vokser de nye småplanter ikke ordentligt til.

Plantehullet graves ca. 35 cm dybt og 30-40 cm bredt efter en afmærkning med snor og pinde. Den opgravede jord lægges som en vold langs med hullet.

Planteafstanden i rækken skal være 50-60 cm, plantedybden 20-25 cm. Hvis man vil anlægge flere aspargesbede, skal der være 150 cm mellem bedene. I bunden af hullet laves en lille rund forhøjning på 5-8 cm som rødderne bredes ud over ved plantningen. Til slut dækkes planterne med 8-10 cm af den opgravede jord og vandes godt. Resten af jorden klappes godt fast og efterlades som en vold langs plantehullet.

Fyld plantehullet ca. halvt op med jord om efteråret. Da asparges er vinterhårdføre, sker der ikke noget med dem i kulde og frost. Giv i løbet af sommeren en god gødning-kompostblanding i udgravningen. Nu skal alt ukrudt igen fjernes omhyggeligt, allerbedst med hænderne, så rodstokkene på aspargesplanterne ikke beskadiges. Sent på efteråret skæres det visne aspargesløv bort dybt nede i jorden og brændes, så skadedyr og sygdomme ikke har en chance.

Tredie år efter plantningen lægges den sidste jord i og over hullet, så snart den er tør og varm. Jorden skal ligge som en vold over plantehullet, og volden klappes godt til med spaden. Når aspargesskuddene vokser højt, danner de små revner og forhøjninger i jorden, så man kan se, hvor de kommer. Nu kan skuddene forsigtigt fritlægges med fingrene og skæres af nede i jorden i en længde på 22-24 cm. Pas på ikke at beskadige de kommende asparges, som allerede nu har deres tynde skud oppe i skærehøjde. Derefter glattes jorden igen og klappes til. Høsten begynder, alt efter vejret, i slutningen af april og slutter til Sct. Hans. Derefter får planterne lov at vokse og danne løv. Den ophobede jordvold bredes ud, så der kan komme.luft til rødderne.

Dyrkningen svarer stort set til den samme som for hvide asparges, og alle sorter egner sig, det er dyrkningsmetoden der giver forskellen, men det store arbejde med anlægning af højbede hvert år for at opnå de blegede skud er ikke nødvendigt. Planteafstanden kan også være mindre ca. 40 cm mellem planterne og ca. 120 cm mellem rækkerne. Når de grønne asparges er ca. 25 cm lange klippes skuddet af, det skal gøres inden de er begyndt at åbne sig i spidsen.

De grønne asparges får en kraftigere smag end de hvide, de smager næsten som ærtebælge. Grønne asparges egner sig også bedre til dybfrysning end hvide.

Gode sorter er den gamle "Dansk kæmpe", de tyske sorter "Schwetzinger Meisterschuss" og "Huchel's Auslese", som alle skyder kraftigt og tidligt, samt den franske sort "Grosse blanche amelioree". Af nyere sorter er "Lucullus" og flere "Limbras"-hybrider værd at prøve.

Last updated 24.2.2004