Bønne
(Phaseolus vulgaris)
| Retur til oversigt |
|
Bønneslægten, Phaseolus, henregnes til den ærteblomstrede familie. Bønnen hører hjemme i Sydamerika. Man kan stadig finde vilde arter voksende i Andesbjergene. Bønnerne blev dyrket af indianerne, længe før de hvide satte deres fod i Sydamerika. Efter opdagelsen af Amerika førte spanierne bønnen hjem til Europa.
I Danmark kendes den fra det 16. århundrede. I England kaldes havebønnen for "French bean" og det er uden tvivl franske kokke, der for alvor begyndte at bruge den.
Det var de tørrede frø, der først brugtes, bl.a. i ragout og andre sammenkogte retter.
|
Vigtigt
Bønnerne er meget følsomme for langvarig fugtighed. Har det regnet meget, kan planterne angribes af gråskimmelog meldug. Vand kun under blomstringen og i forbindelse med høsten. Ellers vil der komme flere blade end bønner.
|
Ærteblomstrede
De ærteblomstrede, Fabaceae (Leguminosae), er en af de vigtigste plantefamilier for både mennesker og dyr. Forskellige arter af bønner giver livsnødvendige næringsstoffer som protein og kulhydrater. Da de fleste ærteblomstrede planter er kvælstofbindende, gør de også nytte som jordforbedringsmiddel.
|
Lys: Solrigt
Højde: 300 - 400 cm. Jord: Humusrig ikke for tung
|
Bønnen skal have støtte
Bønnen er en klatrende plante og skal derfor have støtte. Dette opfylder man med træpæle eller kraftige bambuspinde. Selv et trådnet eller opspændte snore kan gøre samme gavn. Det er vigtigt, at opstillingen til bønnerne står et vindbeskyttet sted. Fordelen ved snore er, at man let kan smide dem væk, hvilket er til stor hjælp ved angreb af skadedyr eller plantesygdomme, da sygdomsforvoldere kan forblive i snoren og i pælene. Pælene skal være ca 250-300 cm lange. Ca en halv meter af den totale længde forsvinder ned i jorden.
|
Plantedoktoren
Desværre kan bønner ikke siges at være vore mest robuste planter. Visse parasitter angriber planterne, når de er små. Man kan så ty til nogle af vores almindelige midler mod bladlus. Det er mere alvorligt, hvis bønnerne angribes af bakterier eller svampe. Så skal angrebne planter straks fjernes og brændes, så yderligere spredning forhindres.
|
Sidste mode blandt bønner er vinrøde bælge.
I naturmedicin
I det 19. århundrede blev frøene tørret og malet og brugt til at »styrke nyrerne«, og de blev også anvendt mod kortåndethed. I dag er havebønnen kendt for bl. a. sit høje vitaminindhold.
I et køligt klima behøver man ikke at vente til hen på sommeren med at så bønner. Man kan så dem fra midten af eller slutningen af maj under plastfolie. Når planterne er blevet tilstrækkelig høje til at kunne slynge sig og temperaturen er bedre, fjernes plastfolien. Nu er det tid for pælene.
 Voksested
Luftigt og solrigt, beskyttet mod blæst. Egner sig sammen med agurk, kål, radise og squash. Mindre egnet er løg, ærter og purløg.
Jord
Ikke for tung, men humusrig, gennemtrængelig og ikke for blød. Bliver vandet stående, så rådner rødderne. Kimplanterne har svært ved at bryde igennem en tung lerjord.
Pasning
Bønneme skal vandes under blomstringen og i høstperioden. Et overskud af vand fremmer bare bladdannelsen. Gød med f.eks. afklippet græs, det holder ukrudtet i skak og holder på fugtigheden i jorden.
Smukke bælge hos voksbønne
|
Planlægning af såning.
Ved såning lægges bønnerne enkeltvis med 25 cm's mellemrum og i 5 cm's dybde. Afstanden mellem rækkerne bør være 80 cm, så man let kan komme til, når man skal høste dem. Bønner kan lide varme. Derfor skal man vente med at så til i slutningen af maj - begyndelsen af juni. Kommer bønnerne i for kold jord, kan de rådne op. Man kan også forkultivere dem indendørs. Ca 4 uger før udplantning, placeres bønnerne ved en temperatur på ca lo grader. Husk at hærde planterne inden den endelige udplantning. For at hjælpe bønnerne i gang med klatringen lægger man dem langs pælene eller snoren, men husk at bønnerne slynger sig mod solen.
tips
Dækkes det øverste Jordlag ovenpa frøene med tørvemuld, gror planterne mere jævnt. I et mildt klima kan man forlænge bønnesæsonen ved at så endnu en gang i slutningen af juni.
|
Mange sorter
Der findes mange sorter af bønner. Bønner kan dyrkes i hele Danmark. Man skal prøve at finde en sort, der passer - ikke mindst til ens smag. En tidlig sort er "Bertina" med ca.12-14 cm lange mellemgrønne bælge, der er ribbefrie. God til dybfrysning og frisk. "Kwintus" dyrkes på espalier, pæle eller lignende. Den bliver ca. 2 meter høj, giver tidlig og rigt udbytte. "Helda" er også tidlig. Den giver ca 25 cm lange og brede bælge af høj kvalitet. "Neckargold" giver ca 15 cm lange, halvrunde ribbefrie bælge. Den bliver ca 1,7 m høj. "Dobbelt Hollandsk Prinsesse" en 10-12 cm lang, kødfuld, rund, ribbefri bønne med kraftig smag. Blandt disse og andre sorter finder man sikkert en favorit.
De høje bønner skal have ordentlig støtte til at klatre op ad.
