Radise
(Raphanus sativus var. sativus)

Retur til oversigt Radise ko10  

Sprøde og saftige radiser

Radisen, en rød godbid og appetitvækker, er en vellidt grøntsag, der kan dyrkes i alle haver. Den kræver næsten ingen plads, og man kan i sommerens løb så den igen og igen.

Tidligt på sæsonen er radisen noget af det første, man kan høste, og først hen i efteråret slutter dyrkningen på friland. Radisen vokser så hurtigt, at man allerede en måned efter såningen kan høste den. Vil man nyde friske radiser hele sommeren, sår man i flere omgange.

Radisen er en nær slægtning til ræddiken og hører sammen med blomkål og kålrabi til de korsblomstredes familie. Radisen er gavnlig af flere årsager. Foruden at bestå af mange fibre, har den også en stærk, krydret smag, der vækker appetitten og hjælper på fordøjelsen. I radisens hjemlande ved Middelhavskysten og Atlanterhavskysten har den fra gammel tid været anvendt som et lægemiddel mod hoste.

Vigtigt

Vand regelmæssigt

For at dyrkningen skal lykkes, kræver det en jord, der er fugtig hele tiden. Hvis radiserne får lov at tørre ud, bliver de sprukne, svampede eller træge. Alt afhængig af sort. Sommersorterne er de mindst følsomme.

Porøs jord

Al havejord, der forberedes lidt før såningen, er egnet til radiser. Jorden skal være porøs og kan efter behov forbedres med naturgødning eller kompost. På den måde holder jorden også bedre på fugten. Brug aldrig frisk naturgødning, da radisen derved let bliver ormstukken. Jordens pH-værdi bør være neutral. Sur jord kalkes inden såningen.

 

Lys: Sol-halvskygge
Højde: 2 - 6 cm.
Jord: Humusrig porøs
 

Solrigt voksested

Selvom radisen gror, uanset hvor man sår den, bør man dog vælge et solrigt, men ikke alt for varmt voksested. I skygge mister den sin typiske ovale form. Ligeledes er temperaturkravene små. Radisen gror selv ved 3 grader, men det tager dog lang tid.

Plantedoktoren

Radisernes hovedfjende er jordlopper. Med en umættelig appetit kaster de sig over de spæde planter, så kun bladstrengene står tilbage. De formerer sig specielt i tørre miljøer, derfor er sommerperioden et problem. Skadedyrene holder sig væk, hvis man vander regelmæssigt. Anvend fiberdug eftersåningen.

Aldrig uden radiser

Fra og med april kan man normalt så radisen i bænk, det kan dog lade sig gøre at så allerede i marts hvis der ikke er dagfrost. På friland sås der i slutningen af april. Sår man tidligt, dækkes der med plast eller fiberdug, det fremskynder radisernes udvikling. Selv en tildækning om efteråret vil gavne det sidste hold, der er sået. Sås der med 2-3 ugers mellemrum, kan sidste såning finde sted i slutningen af august. Man behøver ikke nødvendigvis at så på samme sted hele tiden, men brug også de tomme steder, hvor der allerede er høstet andre afgrøder. Ligeledes kan man sagtens så radisen mellem andre afgrøder.

blandingskultur

I en blandet kultur sammen med ærter, salat og kålrabi passer radisen glimrende.

Så i overfladen

Så frøene i overfladen med en rækkeafstand på 1,5-2 cm. Dæk forsigtigt jorden med sand eller jord. Har man sået frøene spredt, behøver man ingen udtynding senere. I stedet foregår udtyndningen ved at trække nogle spæde radiser op og spise dem løbende. Træk hveranden radise op, derved får de resterende god plads at udvikle sig på. Så ikke lange og mange rækker samtidigt. Husk på, at radiserne er bedst, når de er små.

Korte råd

Voksted -

Voksested

Sol både forår og efterår. Let skygge om sommeren. Fugtigt hele sæsonen.

jord -

Jord

Porøs havejord, der forbedres med formuldet kompost eller omsat naturgødning. Jorden skal kunne holde på fugten. Sur jord kalkes.

pasning -

Pasning

Så i drivbænk fra slutningen af marts-april. På friland fra april. Beskyt frøene mod vejret med plastfolie og om sommeren med fiberdug. Der må aldrig mangle fugtighed.

Radisernes røde skal lyser op under bladene

Forskellige sorter

Der findes adskillige sorter at vælge imellem. Vælg sorten efter, hvornår på sæsonen man ønsker radiser. Forårssorter, der dyrkes om sommeren, kan f.eks. hurtigt miste deres sprødhed og blive svampede i kødet. De tidlige sorter er de samme, som de sene, men de kræver lidt koldere klima.

Dyrkning om sommeren kræver andre frøtyper. "Pernod", der er lang og med hvid spids samt hurtigtvoksende, egner sig som både tidlig og sen sort. Ligeledes den runde knaldrøde "Saxa". "Cherry Belle" rund og kirsebærfarvet er ideel til sommerens brug. Den kan dyrkes fra og med juni, og dæk såstedet med fiberdug, så insektangreb undgås.

 

tips

P.g.a. radisens hurtige vækst kan den dyrkes mellem andre kulturer. Hvis den sås sammen med gulerødder, løg og persille, kommer radisen først op. Så ser man hurtigt, hvor sårækken er, og der luges forsigtigt. Om sommeren sås radisen mellem selleri, agurker og tomater. De planter beskytter mod alt for stærk varme og sol.

Brug radiserne direkte fra jorden

Når radiserne er 2-3 cm høje trækkes de op med blade. Høst kun til det umiddelbare brug og tag bladene af efter optagningen. Tænk på, at selv radisens blade er glimrende i madlavningen. De radiser, man selv dyrker, kan bruges i salater.

 

runde radiser

Lækre runde, røde radiser.

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Starten af marts: Så i drivbænk.
Senere i marts-april: Så på friland. I koldt vejr beskyttes med plastfolie.
Maj: Den første såning kan høstes. Så igen.

Sommer

Juni-juli: Hver anden til tredje uge sås radiser. Hold jorden porøs mellem rækkerne. Vand ved tørke.
August: Udnyt den tomme plads, der opstår, når andre afgrøder er høstet. Der sås for sidste gang.

Efterår

Sept-okt: Sidste såning på friland høstes. Beskyt mod kulde og frost ved at dyrke under plast. Nu kan der kun sås i drivbænk.

Vinter

Vi dyrker radiserne som et-årige planter. Om vinteren kan de kun dyrkes i opvarmede drivhuse med kunstlys. Om vinteren importerer vi radiser fra de varmere lande omkring Middelhavet.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 24.2.2004
kommentarer ?