Indtil i dag er det ikke lykkedes at finde ud af, hvor majsen kommer fra. Meget taler dog for, at denne plante, som hører til græsserne (Graminaceae) oprindeligt stammer fra Mellemamerika. Dens vigtigste udbredelsesområde er formodentlig Mexico.

Arkæologiske udgravninger i Ny-Mexico har bragt interessante fund: Majskorn som var mere end 7.500 år gamle. Man kan altså gå ud fra, at indianerne dengang kendte til majsen og sikkert også anvendte den. En gammel indiansk legende fortæller, at majsen var en gave fra en gud. Det viser, hvor vigtig majsen var som næringsmiddel. For indianerne spillede majsen sandsynligvis samme rolle som hveden for europæerne.

På hver majsplante sidder der såvel hanlige som hunlige blomster. De spidse kroner på de hanlige blomsterstande, som producerer pollen sidder øverst på planten, mens de hunlige blomster sidder langt nedenunder, direkte på stængelen. For at sørge for tilstrækkelig pollen til bestøvningen, skal man helst plante majs i tætte grupper. Hvis man kun anlægger en lang række, er der fare for, at pollenet bliver ført bort af vinden og ikke lander på de hunlige blomster. Efter befrugtningen vokser kolberne frem godt beskyttet mellem de kraftige blade.

Kolberne har ikke blot et stort indhold af vigtige næringsstoffer, de smager også så godt, at man kalder dem delikatesser. Desuden har plantemme prydværdi i haven. De bliver let op mod halvanden meter eller mere og falder tydeligt i øjnene.

Tilberedning af sukkermajs er den enklest tænkelige. De friskhøstede kolber befries for hylsterblade og hår og koges i letsaltet vand i 3-4 minutter. Så dryppes de af og serveres med smør og evt. lidt salt.

De søde sprøde majskerner gnaves af kolberne, der er lettest at holde, hvis man stikker en gaffel i hver ende. Den, som ikke kan lide at gnave majskolber, kan naturligvis skære majskernerne af med en kniv. De er i øvrigt fine at fryse

Den friske majs smager også dejlig kogt og grillet. I mange lande kan man slet ikke forestille sig en menu uden majs.

Sukkermajs hører til de planter, der har behov for varme, sol og næring i rigelige mængder. Jo mere majsen får, jo bedre trives den. Vælg derfor den lunest mulige plads, solrig og med god jord, der er forberedt til den hurtigtvoksende og næringskrævende majs. Rigelig havekompost og organisk gødning i enten pilleform eller afgasset staldgødning arbejdes ned i jorden før udplantning af småplanter.

Fra midten af maj kan småplanter, der er drevet frem inde, plantes ud i haven. Planteafstanden skal være 25-35 cm, og der skal være 75 cm mellem rækkerne. Nu er det også muligt at så direkte på voksestedet. I så fald skal de kraftigste af ungplanterne senere sættes på afstand som før beskrevet. I de fleste tilfælde er det dog klogest her i Skandinavien at forkultivere majsen, så man kan plante den ud, så snart faren for nattefrost er ovre. Ellers vil majsen sandsynligvis ikke få tilstrækkelig tid til at modne.

Når planterne er ca. 50 cm høje, fjerner man sideskuddene, der ellers kan hæmme blomsterdannelsen. Mens majsen vokser til, gives gødning (gerne kunstgødning, som hurtigt optages af planten) i flere omgange. I alt skal majsen have 50 - 80 gr fuldgødning pr. m2. Når først blomsterstandene er dukket op, betaler det sig at vande regelmæssigt, fordi man på den måde kan forbedre kvaliteten og størrelsen af kolberne.

Last updated 24.2.2004