Pluksalat ses ikke nær så ofte som almindelig hovedsalat, skønt den er ligeså velsmagende, sund og kaloriefattig. Den vokser tilmed hurtigere og kræver mindre pasning.

Den tilhører lige som hovedsalat, endvie- og cikoriesalat familien af kurvblomster. Det ses på blomsterstandens form. Mange små blomster danner en kurvformet blomsterstand og virker på den måde som en stor enkeltblomst.

Pluksalat danner ikke hoveder, men de talrige blade vokser i roset. Bladene har, alt efter sort, forskellige former og farver.

Mange er krusede, andre indskårne, nogle opsigtsvækkende gulgrønne, røde eller violette. Af og til kaldes salaten ved navn efter sit udseende, som f.eks. egebladssalat.

Når man vælger sorter, skal man tage hensyn til voksepladsen og årstiden for at få et perfekt udbytte. Særlig robust og sprød er "Red Salad Bowl", rød egebladssalat, der er meget kraftigt smagende, har lang høsttid og tilmed er meget dekorativ. "Lolo Rosso" har tykkere, fint krusede, rødviolette blade. Særlig sprøde sorter er også "Gul australsk pluksalat" der har en stor, bred og glinsende gulgrøn roset. Også den rødbrune amerikanske pluksalat har store sprøde blade og meget lang høsttid.

Pluksalat giver fin høst på normal havejord, der gødes rigeligt med kompost. Det ideelle er naturligvis finkrummet humusrig jord, der kan holde megen fugt, men aldrig stående væde. Pluksalat har brug for en del kvælstof for at vokse godt, men pas på ikke at overgøde, så vokser den alt for hurtigt og får en vandet smag.

Allerede i midten af februar kan man så pluksalat i mistbænk. I marts kan man så under folie på voksestedet ude. Man sår ikke alt for tæt med en rækkeafstand på 25 cm. Frøene har brug for et fugtigt køligt klima for at spire.

I sommerens varmeste tid spirer frøene ikke så godt, fordi de tørrer for hurtigt ud. Da kan man lægge frøene 2-3 dage mellem 2 stykker fugtigt, sugende papir på et køligt sted.

Fordi pluksalat så hurtigt vokser til, kan man så med 14 dages mellemrum. Så har man hele tiden friske salatblade. For at spare plads i haven kan man så pluksalaten mellem de andre grøntsager, f.eks. mellem bønner, gulerødder og kål. Når de andre grøntsager vokser til, er salaten for længst spiret eller høstet.

Efter et par uger, så snart salaten er spiret, kan den nemlig plantes ud i rækker med en afstand på 25 cm. Så udvikler den sig til tykke, kraftige bladrosetter, man kan plukke af i lang tid. Hvis man sætter salaten for tæt og kun tynder let ud, er det bedst at høste hele planten.

Man kan godt høste pluksalat fra drivhus om vinteren. Så sår man sidst på sommeren i spirekasser. For at spire skal frø og kasser holdes godt fugtige. Der må ikke være over 16 gr. Varmt, så man dækker af med måtter eller aviser. Så snart frøene spirer, tynder man ud og gøder let. Om efteråret, når planterne er ca. 6 cm. Store, plantes de ud i drivhusbedene eller i større kasser.

Pluksalat reagerer mindre følsomt på store temperaturudsving og tørke end almindelig hovedsalat. Om foråret har salaten det fint på solrige, lune steder. En sommerkultur skal derimod stå på et skygget sted.

Salaten har brug for megen fugt. Vand regelmæssigt. Det giver rig høst og sprøde blade. Det er bedst at vande om morgenen, så kan bladene tørre dagen igennem og rådner ikke. Desuden giver koldt vand efter en lang dag i solen alle planter et chock.

Efter ca 6 uger er salatan klar til at høste. Fra en plante kan man høste i ca. 14 dage, hvis man hele tiden tager de yderste blade. Skån under alle omstændigheder hejertebladene, ellers vokser planten ikke mere.

Last updated 24.2.2004