Den gamle kulturplante gulerod stammer fra den vildtvoksende gulerod, som forekommer både i Asien og i store dele af Europa. Selv i vort land finder vi den overalt. Guleroden tilhører umbelliferæerne; den er en skærmblomstrende plante. Den store hvide blomsterskærm har ofte, men ikke altid, en mørk plet i midten.

Når man ser nærmere efter består pletten af en enkelt, mørk vinrød, næsten sortrød, blomst. Den mørke plet tjener som genkendelsestegn for flyvende insekter.

Roden på den vilde gulerod har ikke stor lighed med vores orangefarvede rodfrugt. Vildguleroden er tynd, smal og hvidlig. Smagen er besk og lugten bitter.

En af de få ligheder mellem disse rødder er de værdifulde stoffer, som de begge indeholder. Det er først og fremmest karotin, som findes i de dyrkede sorter og som giver den kraftige, orangerøde farve.

Karotin kaldes også provitamin A, som er et forstadie til A-vitamin.

Når vi spiser gulerødder omdannes karotin til A-vitamin i kroppen. Senere tids forskning har vist, at karotin er meget vigtig for mennesker, og at det formodentlig give: os en god beskyttelse mod visse cancertyper.

Et hjælpemiddel, som kan være godt i kampen mod den frygtede gulerodsflue, er at dyrke gulerod og løg sammen. Gulerodsfluen anses for at afsky løg og omvendt er løgfluen heller ikke så glad for gulerod. Disse grøntsager har altså udviklet en gensidig beskyttelse mod visse skadedyr. En anden fordel ved at kombinere løg og gulerod i dyrkningen er den effektive udnyttelse af jorden. Gulerodens pælerod går dybt ned i jorden, mens løgets rødder vokser mere overfladisk.

En anden hensigtsmæssig selskabsplante er f.eks. porren. De virksomme bestanddele ved denne type af forebyggende biologisk bekæmpelse er hovedsagelig æteriske olier og stoffer, som udskilles fra rødderne.

En frit liggende vokseplads - gerne lidt blæsende - kan også hjælpe i kampen mod gulerodsfluen. Mest virksomt er det nok at bruge plast. Plasten giver desuden et ekstra varmetilskud.

Et andet råd er tidspunktet for såning. Gulerodsfluen lægger sine æg tidligt om sommeren. Derfor er de meget tidligt såede (når jorden kan gøres klar) eller de sent såede (i midten af juni) sjældent angrebet.

Hvis gulerødderne opbevares korrekt, kan de holde sig fine i måneder. Opbevaringsstedet skal være tørt og frostfrit. En kælder eller jordkule passer fint. Ideal temperatur er O °C eller få plusgrader.

Tag ikke sene sorter op for tidligt. Udbyttet bliver mindre, når gulerødderne ikke er vokset færdig og holdbarheden nedsættes. Rens rødderne, fjern blade og læg gulerødderne i sandfyldte kasser - den bedste måde at beskytte dem mod udtørring. Det er vigtigt, at man kun anvender fejlfrie gulerødder af sene sorter. Se til gulerødderne nu og da. Fjern de rådne eksemplarer, så de ikke ødelægger hele lageret.

Man kan også opbevare rodfrugterne udendørs i en "jordkule" Gulerødderne lægges på et underlag af halm, dækkes med endnu et lag halm og et mindst 15 cm tykt jordlag lægges over. Til sidst pakkes jorden hårdt, så det ikke spules væk af regn.

Der findes mange forskellige typer gulerødder. Foruden de forskellige lange sorter, de cylinderformede som f.eks. "Nantes" og de koniske f.eks. "London Torg" - findes der også en lille kuglerund sort - karotten. De små runde har ofte en mere sød smag end de aflange slægtninge, og de har desuden kortere udviklingstid. Runde gulerødder egner sig også til dyrkning i lidt dårligere jord.

Last updated 24.2.2004