|
Ved enkeltnæringsstoffer forstår man alle former for gødning, der kun indeholder et næringsstof. Ofte er det enkle stoffer som urinstof, thomasmel eller kainit. Modsætningen til disse former for gødning er blandingsgødning, hvis sammensætning er bygget på en bred basis af næringsstoffer, og omfatter flere næringselementer.
|
vigtigt
Mange kaligødninger (f.eks. Kainit eller Kali) indeholder klor, som bestanddel, og det tåles dårligt af mange kulturer. I sådanne tilfælde vælger man kaliumsulfat som gødning. Kaligødning udstrøs senest to uger før såningen.
|
Vigtige gødningsstoffer
Enkeltnæringsstof-gødning har en stor betydning i både private haver og havebruget. Med deres hjælp kan man gøre jordens næringsindhold helt perfekt til afgrøden. De gør det muligt at udnytte jorden maksimalt, og brugen af dem gav dermed grundlaget for de gødnings-industrivirksomheder, der er opstået i Mellemeuropa i de sidste hundrede år. Disse gødningsmidler er også de første af industriel oprindelse. De bliver fremstillet gennem bestemte kemiske reaktioner, som Haber-Boschprocessen til ammoniaksyntese, eller de opstår som affaldsstoffer, som den fosfatrige thomasfosfat, der er et biprodukt ved stålfabrikationen.
Kvælstofgødning
Den ældste form for kvælstofgødning er chilesalpeter (natronsalpeter), der forekommer naturligt i kæmpemæssige lag og udvindes i åbne gruber. Indtil man teknisk fandt ud af at fremstille kalksalpeter, var chilesalpeteren den eneste nitratgødning, og den blev tranporteret rundt i hele verden i enorme mængder. Kalksalpeter er en korttidsgødning, der transporteres hurtigt i jorden og hurtigt kan optages af planterne. Ud over nitratkvælstof indeholder den også kalk. Den egner sig som hovedgødningsmiddel, der giver tilvoksende planter masser af kraft. Ammoniumgødning virker noget langsommere. Denne gødning bindes bedre af jordens lermineraler og kan omdannes til nitratkvælstof af jordens mikroorganismer. Ammoniumgødning findes i handelen som ammoniumsulfat {svovlsur ammoniak) og som kalkammonsalpeter. Det sidste er en blandingsforbindelse af nitrat og ammoniumkvælstof, der giver begge kvælstoffers fordele.
Nitratgødning forskyder pH-værdien i den basiske retning. Pas derfor på ved planter, der ligesom Rhododendron holder af sur jord.
|
Sur og basisk virkning
Da planterne har let ved at optage både ammonium og nitrat, har ammonium og salpetergødninger stort set noget af den samme gødningskraft. De adskiller sig dog i deres indflydelse på jordens pH-værdi. Mens nitratgødninger forhøjer jordens pH-værdi og forskyder den i basisk retning, så sænkes den med ammoniumgødning. Ammoniumgødning fører dermed til at jorden bliver mere sur. På grund af disse forskellige egenskaber, kan man altså også korrigere jordens pH-værdi med den rette kvælstofgødning. På sur jord bruger man derfor normalt nitratgødning, og på basisk jord bruger man normalt ammoniumgødning. Der er en kvælstofgødning mere, der har særlig betydning, nemlig kalkkvælstof. Dens ætsende virkning bemærker man ved uforsigtig omgang. Bær derfor altid beskyttelsesbriller og handsker, når man strør kalkkvælstof ud. Kalkkvælstoffet bruges om efteråret eller i det tidlige forår, hvor den strøs ud på jorden i de bare bede. Dens ætningsvirkning holder skadelige svampesporer og ukrudt nede.
tips
Gød kun sparsomt
Skønt enkeltnæringsstofferne har stor betydning i landbruget, så er det normalt bedre, i det private havebrug at bruge enkeltnæringsstofferne sparsomt. Anvend i stedet den organiske gødning. For ved anvendelse af enkeltnærings stoffer overgøder man ofte med et enkelt næringselement, mens der samtidig mangler andre næringsstoffer.
|
Et sådant frodigt grøntsagsbed har brug for tilstrækkelig næring. Men vær forsigtig med overgødskning.
Fosfatgødninger
Fosfatgødning udvindes af Apatit, den såkaldte råfosfat. Ved at behandle stenmaterialet med syre, udfældes fosfaten og omdannes til en vandopløselig form, som planterne kan optage. Man betegner produktet som superfosfat. Under ugunstige betingelser kan superfosfat dog hurtigt bindes i jorden, så den ikke mere er til rådighed for planterne. En konstant forsyning kan dog opretholdes med thomasfosfat (thomasmel), der er noget billigere, fordi det er et bipro- dukt ved jernfremstilling. Thomasfosfat strøs ud om efteråret eller om foråret. Fosfaten udskilles først ved syrepåvirkning fra planterødderne og jordbundsorganismerne, og har derfor en vis depotvirkning i jorden.
Selv småplanter behøver af og til en helt speciel gødning for at kunne vokse godt.
|
