Livet i jorden
Retur til oversigt jog19  

Et tyndt lag rummer livets motor

Hvis et træ vælter, ser man tydeligt, hvor tyndt et humuslag det har stået i. Men når man betragter den oprevne jord nærmere, ser man, at det ikke er nogen livløs masse, men en hel verden for sig.

Verden er meget kompliceret og alsidig for de levende væsner der eksisterer i jorden. Den enorme betydning af denne mikroverden må under ingen omstændigheder undervurderes, for disse mikroorganismer er små motorer, der forvandler de forrådnende plantedele til bestanddele der igen kan komme plantelivet til gode. De fremstiller humus på en helt naturlig måde og danner dermed livsgrundlaget for planterne og os.

Regnorme

I denne mørke verden er regnormene nogle af de største dyr. De synes kæmpestore i modsætning til de andre dyr. Deres betydning for haven er til gengæld også kæmpestor. Pr. hektar fremstiller regnormene ca. 100 tons værdifuld humus pr. år. De lufter jorden, forvandler organiske rester til næringsstoffer og danner jord med fin krummestruktur. En regnorm spiser dagligt sin egen vægt og er absolut ikke kræsen. Ud over regnormene er der også andre dyregrupper. Til dem hører den store gruppe af trådorme, nematoderne. Deres ålende bevægelser har også givet disse 2 mm lange dyr betegnelsen jord ål. De er normalt upopulære, fordi nogle arter lever som parasitter på levende planter og kan anrette store skader på vore kulturplanter. Hvilken rolle de spiller i jordens struktur er desværre ikke nøjere kendt.

Andre arter

En ualmindelig formrig stamme dannes af leddyrene, der omfatter edderkopper, mider, bænkebidere og tusindben. Også insekter som ørentvister, myrer, biller, nogle fluer, og selv sommerfuglenes larver, hører til i denne store gruppe. Frem for alt har miderne en meget vigtig opgave, de formindsker mekanisk de sværtfordøjelige planterester. De giver dermed næring videre til andre jordorganismer, såsom svampe og bakterier, og tjener faktisk som en slags politi, idet mange af dem er rovdyr og sørger for at de andre arter ikke formerer sig helt ukontrollabelt. Antallet af organismer og deres vekselvirkning fortæller hvor kompleks og indviklet denne sammenhæng er. Ethvert indgreb, der sker, er et indgreb i et meget ømfindtligt system, der meget let kan forstyrres.

Encellede dyr

I dyreverdenen er der væsener der kun består af en celle. På grund af deres ringe størrelse har disse organismer det svært i jorden, for de er egentlig opbygget af vand. Men i den tynde vandfilm, som enhver jord indeholder, kan disse organismer alligevel leve. De encellede organismer danner en stor gruppe. De lever af alger, svampe og jordbakterier og har dermed en vigtig og udjævnende plads i næringskredsløbet.

 

jog192

Organisk dækning af jorden, skånende jordbehandling og ingen brug af kemiske stoffer, er vigtigt for et intakt jordbundsliv.

Bakterier

Jordbakterierne er levende organismer, der på mange måder adskiller sig fra dyrene. De er meget vigtige organismer, idet de nedbryder organisk materiale på mange forskellige måder, som dyrene ikke kan. Bakterier regnes hverken til planter eller dyr, men betragtes som hørende til deres eget rige. De adskiller sig med hensyn til iltbehovet. Mange har brug for ilt, andre dør, når de kommer i berøring med ilt. Andre igen har brug for en speciel luftblanding for at kunne eksistere.

Bakteriernes hovedopgave er at omsætte kvælstof til en form der er tilgængelig for planterne. Uden bakterier kunne planterne slet ikke leve.

 

tips

Grav forsigtigt

Når jorden graves, skal man forsigtigt løfte det øverste lag for ikke at forstyrre områdets mikrokosmos unødigt. Jo mere intakt verden er for jordbundens organismer, desto hurtigere trives vore planter. Det er uhensigtsmæssigt at grave jorden i tørkeperioder, for så er et vindpust nok til at blæse værdifuld jord bort.

 

Typisk jordlugt

Hvem kender ikke den typiske lugt, der kommer fra friskgravet jord. Denne lugt skyldes strålesvampe, der er en mellemting mellem bakterier og svampe. De danner en meget tynd plet med tynde stråler eller tråde, omspinder de jordpartikler og fortærer dem. De vil gerne have det varmt og kalkrigt og afskyr sur jord. Også de er bestemmende for humusdannelsen. jordbundsvampe Vore champignoner og andre spiselige svampe hører naturligvis til svampene, men de er kun en forsvindende lille del af dem. En stor gruppe af livet i jorden udgøres af svampe, der ikke kan ses på overfladen. De bevirker sur jordbund og ernærer sig overvejende af blade, nåle og grenrester, eller af andre organismers produkter. Algerne udgør kun en lille del af jordbundens fauna. De indeholder grønt bladfarvestof og lever på jordoverfladen. De deltager kun i en ringe del af omsætningen fordi de selv kan fremstille mange af de livsnødvendige stoffer ved fotosyntese ligesom planterne.

Små, men betydningsfulde

De levende organismer i jorden er meget små og derfor også meget lette at ødelægge. De kan gå til grunde af for meget lys, såvel som ved overraskende tørke, fordi de ikke har tid til at trække sig ned i de dybere liggende lag i jorden. Tænk på det når det er tid til at gå igang med at bearbejde et stykke jord. Ved en nybygning skal man sørge for at jorden og den tilhørende fauna ikke ødelægges af sten og cementdele. Normalt er det gunstigt at grave jorden om efteråret, fordi jordbundsorganismene på det tidspunkt har trukket sig dybere ned i jorden. Med en kultivator eller en greb kan man skånsomt løsne jorden uden at blande jordlagene.

hvor meget liv findes der i jorden

Grafikken viser hvordan jorden er sammensat. 90% af massen består af forvitrede stenrester, og af de resterende 10% er 80% døde planterester. Kun en ringe del af jorden består af de aktive mikroorganismer og smådyr, der er så vigtige for alt liv.

Den største gruppe af jordens levende organismer er bakterier og svampe. Dyr, der kan ses med det blotte øje, udgør kun en lille del, skønt en håndfuld jord synes at vrimle med smådyr. F. eks. er der pr. m3 humusjord mellem to billioner til tusind billioner bakterier, en helt ubegribelig mængde. I hver tilsvarende mængde jord er der mellem 80 og 800 regnorme.

Den samlede vægt af de levende organismer i jorden er kun mellem 2 og 3 kg pr. m2 humuslag.

 

jog197

 

jog198

 

jog199


værd at vide
Sådan gør man for at fremme livet i jorden.

  • Skånsom jordbehandling på rette tidspunkt.
  • I stedet for at grave, løsnes (kultiveres) jorden.
  • Udsøgt og passende gødning. Næringsoverskud påvirker balancen på en uheldig måde.
  • Anvendelse af organisk gødning befordrer livet i jorden.
  • Undgå monokulturer. Vekseldyrkning er bedre for jordbundslivet.
  • Regelmæssig vandtilførsel opretholder jordbundens fauna og flora. Bratte skift mellem fugt og tørke virker forstyrrende.
  • Undgå plantebeskyttelses- og planteudryddelses midler, de skader mikroorganismerne.

kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 23.2.2004