Gartnerens sparebøsse, kalder man komposten. For af affald bliver der uden særligt besvær værdifuld humus via de naturlige forrådnelsesprocesser. Planterester, græsafklip og mange andre grundsubstanser forvandler sig til duftende, finkrummet humus.

Ofte bruger gartneren humusjord af en særlig kvalitet med bestemte egenskaber. For nogle kulturer er en kompost med kun en eller få bestanddele det bedste, for den opfylder vækstbetingelserne optimalt. Stiklingejord, altankasseblanding og mosejord kan man selv fremstille ret nemt.

Hvert efterår må man som haveejer stille sig selv spørgsmålet: hvor skal jeg gøre af alt det visne løv? Man kan naturligvis bruge det som jorddække under træer og buske, lægge det ud over grøntsagsbedet, eller anvende det til opbygning af et højbed. Den der har særlig meget løv fra forskellige løvtræer i haven, kan kompostere det og fremstille den fineste pottejord og stiklingejord. Løvet lægges i en kompostbunke der er ca. 2 m bred og 3-4 m lang, samt 1-1,5 m høj. Til sådan en bunke er der brug for 5-6 m³ løv. Løvet indeholder kun meget lidt kvælstof, som mikroorganismerne bruger til omsætningen. Derfor må man tilsætte kvælstof. For hvert lag løv (ca. 5 cm) kommer man et kvælstofholdigt lag af f. eks. afklippet plænegræs, hornmel eller kalkkvælstof. Det er nok med nogle få håndfulde af disse tilsætningsstoffer. Løvet skal ikke være helt dækket, kun sløret af et tyndt lag. Husk også at hvert lag skal være godt gennemfugtet. Kompostbunkens sider skal beskyttes mod vind og vejr af et lag jord eller perforeret sort folie. Der udvikles hurtigt varme og forrådnelsen begynder. Løvmassen skrumper med tiden sammen og efter nogle uger kan man lægge den ene ende af komposten op over den anden. Det sparer plads og beskytter samtidig bunken mod at fryse om vinteren.

Til moseplanter har man brug for sur, vandsugende jord. Sådan jord får man af egeløv, hvis der tilsættes noget tørv og havejord. Tidligere var den slags kompostering meget benyttet, fordi der meget hurtigt blev dannet humusgødning. Nu er vi forvænt med at kunne bruge tørvemuld (spagnum), der hentes i vore moser, men det er udmærket at spare på spagnummen af hensyn til naturens ressourcer, ved at bruge løvkompost. En tilsvarende fin kompostkvalitet kan man få ved at kompostere staldgødning med halm og strøelse i.

Staldgødning fra kvæg, heste og fjerkræ bliver til pragtfuld gødning, når den komposteres. De agressive bestanddele i den friske gødning forvandler sig til milde plantenæringsstoffer når den komposteres. Man stakker staldgødningen på et halvskygget, vindbeskyttet sted og dækker bunken med jord. I løbet af et år er indholdet forrådnet og kan anvendes. Man anvender staldgødningen til næringskrævende planter. Når den blandes med halvt havejord kan den også anvendes til stiklinger. Man kan få det til at gå noget hurtigere hvis man strør stakken af staldgødning med kalkkvælstof og kali, eller hornmel og havejord, og dækker med sort folie eller jord. Efter fire til seks uger stikker man bunken op og stakker den igen. Efter endnu en gang omstikning efter fire til seks uger, skal komposten ligge i tre til fire måneder. Nu kan den anvendes som langsomt virkende gødning alle ønskede steder i haven. Staldkompost er ikke mere særlig anvendt i private parcelhushaver, hvor det kan være besværligt at få fat på staldgødning. I stedet kan man have stor glæde af organisk gødning, der er tørret og granuleret staldgødning. Den organiske gødning er nem og renlig at håndtere, og lugter kun under det første regnvejr efter udstrøningen. Den kan også bruges til at forbedre kompost med, og den virker tørrende på for våd kompost fordi den suger megen væde.

Regnorme af en bestemt art, kaldet kompostorm, forvandler på kort tid alt haveaffald til værdifuld humus. Man kan bestille ormene i kasser i havecentre og planteskoler. Ormene tilsættes normalt kompostbunken og finder selv de lag, hvor temperaturen passer. Man kan lave en regnormekasse, hvor ormene kan formere sig og lave fin humus til potteplanterne. Det er en simpel trækiste med flere afløbshuller i bunden. Nederst kommes et fingertykt lag havejord, som giver tilstrækkeligt med mikroorganismer til forrådnelsesprocessen. Derefter fyldes kassen op med kugler af sammenkrøllet, fugtigt avispapir. Derimellem kommer man det daglige køkken- og haveaffald. Kompostormene spiser hver dag omkring det halve af deres egen vægt. Hvert år formerer en orm sig og bliver til 200 efterkommere. Regelmæssig fodring med affald sørger for at ormene bliver på stedet og formerer sig. Efter et stykke tid har ormene formeret sig så meget, at man har rigeligt til den store kompostbunke, og senere kan man sætte nogle af dem ud i havens bede, hvor de vil sørge for at jorden bliver fin og porøs. Havens regnorme lader sig i øvrigt lokke til kompostbunken, hvis man tilsætter kaffegrums. Det er en ren lækkerbidsken for disse små havehjælpere. Kaffefiltret kan uden besvær komposteres med. Et andet lokkemiddel er sukkervand og baldrianblomstersaft.

Last updated 23.2.2004