Det hårdeste praktiske arbejde består i at grave ud til havedammen. I de fleste tilfælde skal der bruges godt med muskelkraft, skovl og trillebør. Mange byggefirmaer udlejer ganske vist mini-gravere, der kan køre på havestier fra en meters bredde, men normalt vil disse gravemaskiner ødelægge for meget i haven. Drejer det sig om en større havedam, er sådanne maskiner dog en stor lettelse i arbejdet.

Når selve hullet er der, og profil og omrids passer med planerne, skal dammens bund glattes. Spidse og skarpe sten, brækkede grene og rødder skal fjernes.

Når man har samlet alle sten og spidse ting op, lægges for en sikkerheds skyld et 5 cm tykt lag sand på dammens bund. Afprøv nu med et vatterpas om de øverste kanter er vandrette og i samme højde. Hvis det ikke er tilfældet, må der tages af den højeste kant og lægges på den laveste. Dammens kanter skal over alt være lige høje, ellers har man senere besvær med at afdække med folien.

Når først alle disse ting er i orden, skal der sørges for et passende stykke folie. Læg et målebånd eller en snor, der siden opmåles, på langs og på tværs så bunden følges nøje. Nu skal der lægges ca. en halv meter til på alle sider. Man forbløffes over så stor en folieflade, der er nødvendig.

Til en dam med 30 m2 overflade, skal man alt efter form og dybde bruge mellem 80 og 120 m² folie. Ved en kompliceret omkreds på dammen (f.eks. L-eller U-form), er det mest hensigtsmæssigt at have en korrekt skitse med, når folien skal købes. Så kan plantehandlere være med til at udregne den nøjagtige foliestørrelse. Det er kedeligt at komme hjem med for lidt folie. Køb folien i et helt stykke eller lad den svejse sammen i den rigtige størrelse hvor den købes. Vulkaniseringen fordrer erfaring og kendskab til processen. Det vil siden vise sig om dammen er tæt og holder på vandet. Blot den mindste utæthed kan have grimme følger.

Læg den udbredte folie over hullet. Det kræver som regel samarbejde mellem flere personer. Nu tilpasses folien bunden ved at man folder og glatter den. Under processen er det nødvendigt at gå på folien med stor forsigtighed. Hårde eller beslåede sko- og træskosåler kan udrette store skader. Det er bedst at gå barfodet på folien, eller bære kondisko eller gummistøvler.

Som foreløbig fastgørelse lægger man sten på de øverste foliekanter. Dammens bund i åkandedybde dækkes med muld fra udgravningen. Pas på at der ikke er rester af græsrødder eller andet organisk materiale i mellem.

Når åkander og nøkkeroser er plantet eller stillet i jorden i plantekurve, lader man lidt efter lidt vandet løbe i dammen indtil det har nået undergrænsen for lavvandszonen, så kun den dybeste del af dammen er fyldt.

Først efter flere timer, når den underste del af folien er fast trykket til bunden og har sat sig, kan man begynde at fylde mere vand i. Inden da lægger man jord i huller i lavvandszonen, stiller planterne, og fylder vandet op til den øverste grænse for lavvandszonerne.

Først i tredje trin fyldes dammen helt. Denne trinvise påfyldning forhindrer at folien udsættes for alt for store spændinger.

Først når dammen er helt fyldt, og har sat sig et par timer, kan kanterne fæstnes endeligt. Pas på at foliekanten på intet sted ligger under havejordens niveau.

Der må ikke være nogen som helst forbindelse mellem havedammen og den omgivende have. Så vil havejorden nemlig konstant suge væden ud af havedammen, sumpområdet udtørrer, og man skal bestandig fylde vand i.

Kanten af folien skæres først efter flere dage af fladt over jorden efter området hvor den er fæstet. Jord, stauder og haveblomster dækker den efter kort tid helt.

Man kan også afdække foliekanten med runde sten og lave særprægede bredder.

Last updated 23.2.2004