Selv nu til dags, hvor man taler om miljøforurening, kasseres bjerge af godt, nyttigt husholdningsaffald, der transporteres til forbrændingsanstalterne.

I stedet for skulle vi kunne løse problemet selv, nemlig ved at lave kompost i beholdere og forvandle det organiske affald til brugbar kompost.

Alt organisk materiale burde naturligvis gå tilbage til naturen. Alt det vi stjæler fra naturen, burde vi give tilbage. Hver haveejer har mulighed for at forvandle affald til den fineste havejord.

Det er vigtigt at skabe en god mikrofauna for alle havens smådyr. Det er jo dem, der hjælper med at lave komposten. Man behøver ikke at anlægge en stor pladskrævende kompostbunke. Mindre beholdere af trådnet, træ eller plastic er glimrende.

En kompostbeholder giver indtryk af, at der er orden i haven. Det vigtigste når man starter på en kompostbeholder er at sørge for ikke at komme alt for meget i beholderen ad gangen. Yderligere skal man sørge for at veksle mellem de rester, der lægges i beholderen.

F.eks. kan afklippet græs følges af et lag jord. Herved får komposten den nødvendige ilt, og der afgives samtidig. kuldioxid (CO2). Med jorden tilføres også de nødvendige bakterier, der skal nedbryde det organiske materiale til god kompost.

Kompostbeholderen har også godt af lidt grovere haveaffald, f.eks. smågrene og kviste. Det giver komposten en masse luft og forhindrer, at haveaffaldet rådner i stedet for at formulde.

En hvilken som helst rummelig beholder kan bruges, bare der kan cirkulere luft omkring komposten. Der findes mange forskellige typer i handelen, både billige og dyre. Man kan også selv lave sin beholder.

De smalle og høje beholdere tørrer hurtigere ud end de store og brede. Indholdet i en tæt beholder bliver snarere til gødningsvand end til kompost. Hvis kompostbeholderen fylder 1 m2, kan der lægges affald i op til 1 m. højde.

I tørre perioder eller hvis man har kommet meget tørt materiale i beholderen skal der vandes. Når det regner meget, er det vigtigt, at der er hul i bunden af beholderen, ellers vil affaldet rådne frem for at formulde.

En beholder med hul i bunden sørger samtidig for lettere adgang for mikroorganismer.

Når kompostbeholderen viser sig at være for lille, er det bedre at anskaffe sig en beholder mere, end at udvide den gamle. I løbet af nogle uger bliver beholderen fyldt op af klippet græs og affald fra køkkenhaven og husholdningen. Om sommeren foregår formuldningen relativt hurtigt. I løbet af ca. 3 mdr. er komposten klar til brug.

Fylder man beholderen om efteråret tager processen betydeligt længere tid eftersom insekter, orme og mi­kro­or­ga­nis­mer er gået i dvale længere nede i jorden.

Formuldningen kan frentskyndes ved hjælp af specielle beholdere, der er isoleret mod kulde. Ved at fylde flere beholdere efter hinanden opnår man at have kompost altid. Mens affaldet formulder i den første beholder fyldes den næste op. Hvis to beholdere ikke er nok, kan man anskaffe sig en til. På den måde har man altid både kompostjord og plads til mere affald. Den færdige kompost tages ud af beholderen forneden, mens det nye affald lægges på foroven.

Man kan selv lave en simpel kompostbeholder af trådnet, der er betrukket med plastic. For at lave en beholder på 1 m i diameter, skal der bruges et styk­ke trådnet på 320 x 100 cm. Materialet skal være så solidt, at det kan stå af sig selv. Når man har samlet enderne, er beholderen klar til at modtage nyt affald. Denne simple cylinder er stabil, rummelig og gen- nemtrængelig for luft.

Kort tid efter den første påfyldning begynder mi­kro­or­ga­nis­mer, insekter og orme at arbejde. For­muld­nin­gen fremskyndes, hvis man blander affaldet med et par spadefulde færdig kompost eller jord, eller køber komposteringsmidlet Urea.

Der findes tre typer beholdere: de lukkede (bund, sidevægge og låg), de der er åbne forneden og de helt åbne. Alle typer kan købes færdige i handelen.

I dag går det meste af vores husholdningsaffald til forbrænding. Også alt organisk materiale. På den måde lader vi jordens ressourcer gå op i røg.

Når naturligt materiale nedbrydes til sine enkle bestanddele, holdes naturens kredsløb i gang. Intet går til spilde, ingenting forsvinder fra jorden. Den måde, vi behandler naturen på, gør jorden fattigere. Alle, der har et stykke jord, selv nok så lille, bør overveje at anskaffe sig en kompostbeholder. Kom­mu­ner, der tager sig af affaldet fra store bo­lig­kom­plek­ser, burde anlægge store kom­poste­rings­an­læg. Nogle kom­mu­ner har komposteringsanlæg, men det er langt fra alle kommuner.

Komposteringen tager sin tid, selvom man ved hjælp af forskellige metoder kan fremskynde processen. Men resultatet er et vidunderligt materiale, der er den rene livseliksir for planterne. Man behøver ikke altid at vente på, at det er helt formuldet. Delvis formuldet kompost kan også anvendes. Materialet lægges f.eks. ud under buske og stauder. Den halvfærdige kompost omdannes hurtigt til fin kompost.

Mange haveejere foretrækker at lægge det nyklippede græs direkte i bedene. På den måde ender dette materiale aldrig i en beholder, men nedbrydes direkte på jorden.

Det afklippede græs skal lægges ud i et tykt lag. Det holder på jordens fugt- hed. Jordoverfladen udtørrer ikke.

Last updated 23.2.2004