En tidligere så mørkegrøn græsplæne virker pludselig bleg og bar. Under træerne vokser kun enkelte græsstrå. Trods regelmæssig gødning og vanding kommer plænen sig ikke. Her hjælper kun en foryngelseskur eller en omlægning.

Nyanlæggelse kræver meget arbejde og stor tålmodighed. At overlade denne opgave til en anlægsgartner er naturligvis dyrere, end hvis man prøver selv.

En sådan løsning er måske mest påkrævet, hvis græsset er meget slidt, efter der f.eks. er foretaget ombygninger på grunden. Det er meget lettere at renovere en eksisterende græsplæne. Arealet er lige, fri for sten, og mulden er allerede arbejdet ned.

Kun den øverste del af plænen skal forynges. Men dette lag kan også fremskynde tilvæksten, da det nye græs vokser op i læ af det gamle. Allerede efter nogle uger har det nye græs slået rødder.

Før det nye græs sås, skal der gøres plads til det. Man skal løsne jordoverfladen enten med riven eller et treben - den lille kultivator uden "blade". Skorpeløsning er normalt tilstrækkeligt, gravning skulle ikke være nødvendig. Hvis arealet er større end 100 m2, kan man anvende en motordreven kultivator.

Den slidte græsplæne skal, før man går i gang, klippes ned og rives ren for græs.

Havefræseren/vertikalskæreren deler græstørvene, fjerner mosset og stenene samt løsner overfladen. Gør det grundigt.

Knivene på fræseren indstilles til 3 cm under jordoverfladen. Hvis man fræser dybere, risikerer man at blotlægge de dybereliggende rødder, eller at store stykker af plænen løsnes helt. Plænen gennemrives, så arealet er jævnt.

Dårlig jord skal have en topdressing. Leret jord kan forbedres med sand. Små sandbunker fordeles over arealet og nedrives i jorden. Det fremmer gennemluftningen og stimulerer roddannelsen. En alt for let jord forbedres med kompost. Komposten fordeles og rives ned. Humusrig jord behøver ingen topdressing.

Så er det tid at så. Spred græsfrøene over arealet. Vælg en blanding, der egner sig til stedet. Der findes færdige blandinger til skygge, halvskygge eller solrige steder. Der kræves 40 gr. græsfrø pr m2. Plænen bliver tættere, jo flere frø der sås. Naturligvis kan man også blande blomsterfrø i græsfrøene og forvandle arealet til en blomstereng,

Græsplænen behøver ikke at blive tromlet. Græsfrøene bliver trykket ned af regnen eller ved vandingen, og efter få dage begynder det at spire frem og slå rødder. Tørre frø kan ligge i jorden i flere dage uden at miste spiringsevnen. Men så snart frøene er blevet våde, skal der vandes regelmæssigt.

Den første klipning foretages ca 14 dage efter, at græsset er begyndt at gro. Når græsset bliver klippet, spreder det sig hurtigere. Græsslåmaskinens knive skal være meget skarpe, da de ellers vil rykke græsset op. Blomsterne skades ikke af klipningen, da de vokser en del langsommere.

Den foryngede græsplæne er let at passe. Ugentlig klipning og vanding fremmer tilvæksten.

Blomsterengen må kun slås frem til de første blomster kommer op. En ny græsplæne skal behandles med forsigtighed de første 4 uger.

Hvis man ønsker en blomstereng i stedet for en velklippet græsplæne, så skal man udsulte græsset. Man undlader de følgende år at gøde og topdresse. Først når jorden er udsultet, får man de vilde blomster til at gro. Hvis græsset er trimmet, udkonkurrerer det blomsterne. I tynde plæner kan man plante små grupper af vilde blomster, f.eks. blåklokker, akelejer og vild margerit. Når blomsterne har afblomstret, lader man dem stå, så deres frø kan modne og falde ned, før græsset slås igen.

Last updated 23.2.2004