Ud over vækstfaktorer som jord og nærings tilførsel, er det klimaet, der bestemmer dyrkningen af planter. Vind, lys, temperatur og regn er afgørende for om planterne trives eller mistrives. Meget dårligt vejr, som frost, hagl og storm kan ødelægge hele høsten,

Mennesket kan intet udrette, når det gælder klimabetingelser, men ved at vælge et fornuftigt voksested, egnede sorter og arter, samt en omsorgsfuld pleje kan man skabe så gunstige forudsætninger som muligt. Også mikroklimaet tæt på planterne kan påvirkes ved hjælp af nogle kneb, der sikrer en forbedret tilvækst og høst.

Planternes behov for kuldioxid og ilt optages fra luften. Jo højere koncentration af kuldioxid der er, jo bedre vokser planterne.

Støv og skadelige gasser fra trafik og fabrikker giver planterne alvorlige skader, specielt i storby- og industriområder. støvet sætter sig fast på blade og drivhusvinduer og modvirker assimilationen. Røggasser forringer planternes kvalitet og i ekstreme tilfælde dør de. Særligt følsomme grøntsager er hovedsalat og havebønne. Også i dette tilfælde er træer og hække til stor nytte. De filtrerer støv og gasser fra luften.

Skal der plantes en beskyttende hæk er det vigtigt, at den kommer til at give læ for planterne, ellers opnås den modsatte effekt, nemlig at støvet sætter sig fast på grøntsagerne. Plantefolie, drivbænke- og væksthusglas bør afvaskes regelmæssigt for at støvet ikke skal formindske lystes indtrængen.

Planterne gror kun hvis de får tilstrækkeligt med varme. Vegetationsperioden ( den tid hvor dagstemperaturen er over +5°C ) varer i Mellemeuropa mellem 200 og 250 dage. Temperaturforholdene og vegetationsperioder kan forbedres ved hjælp af tekniske hjælpemidler.

Simpel frostbeskyttelse kan være plastfolie og drivbænke, her beskyttes planterne på en så gunstig måde at vækstsæsonen starter tidligere og i den anden ende forlænges den. Derfor er det vigtigt, at kende planternes varmebehov. Varmekrævende kulturer ( tomat, græskar, peber, aubergine, agurk og melon) kan oftest kun dyrkes med en form for beskyttelse.

Lavere varmekrav stiller salat, løg, kål, selleri, ærter og bønner. De mindst varmekrævende er radiser, endivie, grønkål, rosenkål, ræddike, roer og skorzonerrod. Planterne kan dog på den anden side også skades af for høje temperaturer.

Varmeskader kan gøre kålrabi træet. Svidninger på salatblade kan forhindres ved skygning. Skyggen fra et træ er nok, bare det beskytter grøntsagerne mod den værste middagssol.

Kulde og frost kan skade mange kulturer. I et koldt klima bør man dyrke kulderesistente sorter, sørge for beskyttelse eller udnytte et voksested med godt mikroklima. Op ad en husmur er temperaturen oftest højere, da mursten absorberer varme.

Ingen planter kan leve uden lys. Et solrigt sted er særdeles vigtigt for varmekrævende nytteplanter. Bede mod nord, skyggefulde voksesteder, sårækker i den forkerte retning, støvede og for tæt plantede planter mindsker lysets indvirken. Anlæg altid køkkenhaven på et solrigt sted, rækkerne i nordlig-sydlig retning og tynd ud mellem planterne.

Ikke kun lysstyrken er betydningsfuld. Tænk også på lysets varighed. Til korte forårs- og efterårsdage må man vælge andre sorter, f.eks. ærter, end til sommerens lange dage.

Vindens positive side er, at den udjævner forskellene i temperatur og luftfugtighed. Den tørrer jorden og planterne, forbedrer transpirationen og dermed også næringstransporten i planterne. De negative virkninger opstår, når vinden udtørrer jorden og planterne, bidrager til jordfygning eller vælter planter omkuld. Ligger haven, og i særdeleshed nyttehaven, på et udsat sted, er det vigtigt at sørge for læ. Lave hække eller små træer er glimrende vindfang. Når vinden får mindre spillerum øges luftens indhold af kuldioxid lige over jordoverfladen, udtørring og erosion forhindres og der dannes dug. Alt dette bidrager til et større udbytte.

Specielt vindfølsomme grøntsager som agurk, salat, havebønne og græskar vokser bedst i læ bag en hæk. De fleste andre grøntsager er ikke så vindfølsomme.

Planternes vandbehov tilfredsstilles som regel af nedbøren. Nedbøren er vigtig for mange funktioner, f.eks. til transport af næringsstoffer og som opbygningsmateriale. Grøntsager består af mellem 80 og 95 % vand.

Om sommeren, hvor sol og vind udtørrer jorden, strækker planternes eget vandforråd dog ikke langt.

Gennem vanding og dusching kan man erstatte det vand der forbruges, selvom det kræver en stor arbejdsindsats. Der er nogle små kneb, man kan bruge for at bevare jordens fugtighed og formindske vandforbruget. Om foråret er hele vinterens nedbør bundet i jorden. Man beskytter jorden mod udtørring ved at løsne det øverste jordlag. Jo mindre og jo yderligere jorden bearbejdes, desto mindre bliver vandforbruget.

En god jordkvalitet, højt humusindhold og en finkornet struktur medfører, at jorden lettere kan optage vandet og oplagre det i form af nedbør. Plastfolie og hække er også her til stor hjælp, da det forhindrer fordampning. Grøntgødskning og jordbearbejdning giver yderligere positiv effekt. Vand kan påvirke mikroklimaet på en afgørende måde.

Gennem nedbør og vanding forhøjes luftfugtigheden og det fordampede vand sænker temperaturen. Tilpas derfor vandingen efter planternes behov og vejret. For tidlig vanding om foråret kan forårsage kuldeskader hos småplanter.

Last updated 23.2.2004