Når man fjerner rosernes frostskadede, hårde og træagtige ved, skyder de nye, kraftige skud fra de sunde knopper i det friske plantemateriale. Jo hårdere man skærer en rose tilbage, jo kraftigere skyder den normalt igen, forudsat naturligvis, at rødderne ikke mangler næring, vand, varme og lys.

Ganske vist mister planten også næringsstoffer, når man skærer af den. Når man har beskåret roserne skal de derfor gødes. Sunde, overvintrede planter skal ikke skæres helt ned. De skal kun tyndes ud. Efter beskæringsreglerne tager man fra kraftigt voksende, frosthårdføre busk- og klatreroser kun svage skud og frostskadede skudspidser. Af og til må en ældre og for tyk gren dog vige pladsen for et ungt basisskud. Kraftig beskæring giver ved frodigt voksende sorter for kraftig skududvikling, der tager kraft fra blomsterdannelsen.

Rosenplanterne er til at gå til i marts/april, når der ikke mere er fare for kraftig frost. Jord, der er hyppet op omkring basis, halmmåtter og andet afdækning, der har beskyttet roserne i vintertiden fjernes nu, og jorden fordeles jævnt mellem rosenplanterne. Pas på ikke at beskadige de sunde underjordiske knopper, der måske allerede er begyndt at skyde. På de grønne skud sidder der nu, alt efter sort, gule eller røde knopper. Disse knopper skyder med blomsterrige årsskud. Forædlingsstedet, der bør befinde sig ca. to fingerbredder under jordoverfladen, skal fortsat blive under jorden.

Bedroser (Polyantha-hybrider, Floribundaroser, Te-hybrider og dværgroser) skærer man kun tilbage til mellem 3. og 6. øje. Planten skyder da påny og vil blomstre samme år fra de nye skud. Kraftige skud beholder man lange, man skærer altså over 6. øje, svage skud kortes ned til 3.- 4. øje. Målet er under alle omstændigheder en harmonisk rosenplante, så sats ikke alt for stærkt på at tælle. Brug også dine egne øjne. Svage skud og skud der vokser indad, skal skæres helt af ved basis eller ved brudstedet. Alt for kraftige grene er mere modtagelige for sygdomme end de mindre kraftige.

Knopper, der sidder yderst på grenene, skyder med udadrettede skud. Skær så busken bliver lys. Snittet skal ikke ligge for tæt på knoppen, men heller ikke for langt fra. Ved for tæt beskæring kan knoppen tørre ud, skærer man for langt fra den er den mere modtagelig for sygdomme. Et skråsnit, ca. 1 cm over knoppen og skråt ned på den modsatte side, er normalt passende. Ved alle typer skal visne blomsterstande og frøstande fjernes, hvis det ikke er sket i efteråret.

Brug kun en skarp kniv eller rosensaks. Sløvt værktøj efterlader unødige skader, der heler dårligt. Brænd rosenaffaldet bagefter.

En højstammet rose beskæres som en forædlet rose, for den består af en forædlet rose og en vildrose-stamme. Hvis den forædlede krone er blevet frostskadet, kan man skære tilbage til sundt træ. Kroneskud med 3-6 øjne vil brede sig ud fra kronen i sæsonens løb. Frosne klatreroser på stamme skal studses, sunde rosentræer udtynder man kun.

Klatreroser udtynde man kun for at skaffe lys og luft til alle skud. Svage og tilbagefrosne skud skæres bort fra basis, eller ind til sundt ved. Men vent med dette indgreb til roserne begynder at skyde, for det kan være svært at se, hvor frostskaderne er sket. Ofte har selv beskadigede grene sunde øjne der kan finde på at skyde. Den beskårne rosenbusk forynger sig selv i den kommende sommer.

Buketroser beskæres som klatreroser, dvs. der tyndes kun ud for at skabe lys og luft til alle dele, når planten har overstået vinteren uden skader. Frostskadede buske skæres kraftigt tilbage.

Rosa canina, Rosa rugosa, Rosa nitida og de andre vildrose-arter udtyndes som prydbuske. Det er normalt nok at skære 3 til 5 gamle skud ved roden bort og fjerne svagt ved. Vildroser skal ikke studses. Arter der laver udløbere skal formindskes med spaden, når de skader andre planter.

Potteroser, der har overvintret inde, skyder sikkert allerede kraftigt når man beskærer roserne udenfor. Klip potteroserne ned til ca. 1/3 af skuddenes længde.

Last updated 23.2.2004