Naturkosmetik har den fordel at være fremstillet kun af naturlige råstoffer. De indeholder ingen syntetiske tilsætningsstoffer, som kan have uønskede bivirkninger. Står man selv for fremstillingen kan de ægte, naturlige stoffer fra planteriget vælges med omhu og blandes, så de passer til ens behov.

Når vi selv blander vores skønhedsmidler, så benytter vi os af urgamle kundskaber. Af de seneste videnskabelige forsøg fremgår det, at de mange urter indeholder virksomme bestanddele. Med lidt viden om naturens mange forskellige kræfter kan alle, på en enkel måde, fremstille deres egen hudcreme, ansigtsvand, shampoo eller badevand.

I ægyptiske grave har arkæologerne fundet hele laboratorier til fremstilling af kosmetik. velduftende parfume, øjenskygge, rouge og hudolier var velkendt dengang. Selv kvinderne i Rom plejede deres udseende med naturkosmetik. Ovidius skrev en afhandling om parfumer, cremer og ansigtsmasker. I Indien bruger man selv i vore dage de samme naturligt fremstillede skønhedsmidler, som for flere tusinde år siden. Midler som ikke er helt ukendte i vores samfund. Henna til hårfarvning og bark fra valnøddetræ til makeup bruges dagligt.

I middelalderen udartede kosmetikken sig noget. På grund af, for os uforståelige, skønhedsidealer og hygiejniske principper, brugte man svovl, kviksølv og bly i ansigtsmakeup. For at øjnene skulle blive store og mørke brugte kvinderne belladonnadråber, en atropinholdig essens, som udvindes af rødder og blade fra urten Atropa belladonna, hvor artsnavnet "belladonna" nemlig betyder "smuk kvinde". Naturligvis bruges ingen af disse midler længere, da vi ved, at de er usunde og direkte giftige.

Ved Ludvig XIV's elegante hof i Versailles - og naturligvis ikke kun der, men mange andre steder og i andre perioder af historien - brugte både kvinder og mænd parfumer og andre duftmidler i overmål - i stedet for at vaske sig. Det var først i 1800-tallet, at man under påvirkning af Rousseau og andre genopdagede naturen. Mennesket begyndte igen at lære de gamle metoder og passe sin krop på en "naturlig" måde. I vort århundrede har syntetiske skønhedsmidler været fremstillet i store mængder. Hvem vil ikke gerne ligne skønhederne fra Hollywood? Først i de sidste årtier er man gået tilbage til naturmidler. Som følge af den nye miljø- og kropsbevidsthed er de hjemmelavede skønhedsmidler igen blevet aktuelle.

Mange ved, at man kan bruge agurkeskiver til ansigtet. Citron er et andet velkendt middel til at gøre ru hænder bløde. Brændenældens blade stimulerer blodcirkulationen og virker generelt styrkende, så det er ikke så mærkeligt, at en del naturapostle pisker sig med brændenælder.

De fleste kender kamille som en alsidig lægeplante. Som kosmetik virker den rensende og sammentrækkende. Lavendel er ikke kun anvendelig i klædeskabet og som duftstof i sæbe, men fremmer også blodcirkulationen. Salvie kan bruges som gurglevand ved halssmerter, men også som deodorant. Salvie trækker porerne sammen og styrker blodomløbet.

Ikke uden grund finder man mange slags urtebaserede shampoo, hårbalsam og hårvand i handlen. Ambra virker mod skæl, lindeblomst rengør og gør håret blødt og silkeblankt. Kamille og morgenfrue gør blondt hår lysere. Salvie og rosmarin gør håret mørkere. Blomsterkarse og brændenælde fremmer hårvæksten.

Badesalt, badeolie og skumbad med forskellige urtetilsætninger er ikke helt ualmindelige. Nogle af de mest almindelige tilsætninger er fyrrenåle, lavendel og appelsinblomst. Men netop sådanne urtebade er lette at skaffe selv. Mange anvendelige planter, som mælkebøtte, brændenælde og citronmelisse vokser måske ude i haven.

For skønhedens skyld behøver man ikke at bade i æselmælk eller i rødvin som Kleopatra og Maria Stuart, men man fylder en stofpose med al slags blomster, blade og planter som alt efter indhold har en opfriskende, afslappende eller , rensende effekt. Der findes utallige planter, der kan anvendes kosmetisk. Vil man fortsætte med at eksperimentere med naturkosmetik, er det hensigtsmæssigt at anskaffe sig en god bog om emnet. Recepter på skønhedsmidler findes ofte i forskellige bøger om urter.

Last updated 23.2.2004