Valnøddetræet stammer oprindeligt fra det sydlige Europa og blev bragt mod nord af romerne. Hårde vintre er ikke sagen for valnød, der kun kan plantes i Nordens mildere egne på lune læpladser med god jord. Har man mulighed for at give træet disse vilkår, lønner det sig. Så kan man efter nogle år høste egne valnødder.

Valnøddetræerne har deres egen familie, Juglandaceae. Hickorynød og sort amerikansk valnød er andre medlemmer af familien. Fælles for dem er de uligefinnede blade og det meget sene løvspring om foråret.

Ægte valnød (Juglans regia) stammer fra Sydøsteuropa og det midterste Asien og kom via Grækenland tidligt til romerne, der bragte træet nordpå. Det eftertragtede ved valnød er ikke bare nødderne, men også træet, der bruges til særligt fint træskærerarbejde og møbler.

Vindbestøves

Valnød er enbo og vindbestøves, fordi de hanlige og hunlige blomster sidder hver for sig på træet. De lange hængende klaser med hanblomster sidder ved løvspring for enden af sidste års skud. De fåtallige og uanseelige grønne hunblomster sidder i endestillede rakler på kortskud fra indeværende år. Hanblomsterne leverer blomsterstøv med vinden. Man kan ligefrem se det svæve som gule skyer gennem træet. Når han- og hunblomster blomstrer på samme tid er en selvbestøvning mulig. Men ved mange sorter er det desværre sådan, at de mandlige blomster kommer før de hunlige, og i sådanne tilfælde er det nødvendigt med fremmedbestøvning. Når man vælger et træ til sinhave, er det en af de ting, man absolut skal være opmærksom på.

Lys: Solrig plads Blomstring: April - juni Højde:15 - 20 m. Jord: Dybmuldet, varm og velnæret

PLANTEDOKTOREN Valnødde-bladsyge er en frygtet sygdom, som forårsages af svampen Marssonia juglandis. svampesygdommen optræder først og fremmest i våde somre som mørke, uregelmæssige bladpletter. I det videre forløb falder blade og frugter af. Angrebet løv og frugter skal fjernes helt og ikke anvendes til kompost, da svampesygdommen kan brede sig.

Talrige sorter

Indtil fornogle årtier siden kunne valnødder kun formeres via såning. Da der ofte fandt fremmedbestøvning sted, opstod der talrige typer og sorter. Og ofte blev sorterne ikke forhandlet under navn, men havde blot et nummer. Sådan er det stadig. Anbefalelsesværdig er f.eks. de hollandske sorter "4944" og "5007" , de tyske numre "139", "1247" og "1335". Fra Frankrig kommer sorten "Franquette" og "Parisienne", fra Ungarn "Estherhazy II", På grund af de mange sorter med hver deres særpræg, bør man købe sit valnøddetræ i en planteskole med et godt udvalg og fornuftig rådgivning, så man får lige netop det træ, man ønsker.

Voksested Solrige, lune og beskyttede steder med et godt mikroklima, som f.eks. på skovbeskyttede steder, evt. mod syd eller øst. Jord Varm, dybmuldet og veldrænet jord. Gerne let lerjord, som holder godt på fugten, men ikke har konstant stående væde. Pasning Det er vigtigt, at planterne er ordentligt opvokset og forædlet. Plant forår eller efterår. Beskæring kun ved frostskader eller foryngelse.

Plantning og gødning

Af hensyn til den senere høst er opvækst og forædling af de små træer meget vigtig, og ungplanter skal helst komme fra en velrenommeret planteskole. Valnødder kan normalt plantes som toårige træer i det sene forår eller evt. i det tidlige efterår. Mange planteskoler foretrækker dog at sælge 4-5 årige planter, for så lang tid kan det tage at opdyrke et ordentligt valnøddetræ.

Jorden skal helst være dybmuldet og fugtig, så planterødderne ugenert kan strække sig ned i dybet. Træerne bør ikke plantes på udsatte steder. God vanding umiddelbart efter plantningen og i perioden efter er nødvendig. Valnødder bør ikke plantes nærmere end 9-12 meter fra andre træer og buske. Rødder og skud hos valnød skal ikke studses ved plantningen.

Det er anbefalelsesværdigt at holde valnøddetræer højstammede med krone, fordi derigennem er faren for sen nattefrost forringet. Da blomsterne altid danner sig på et- og toårige skud, skal man ikke studse kronen. Vil man endelig udtynde grenene, skal det ske så tidligt som muligt, så sårene bliver små, for alle valnødder bløder, og sår lukkes vanskeligt. Det ser ud som om beskæring ved løvspring giver mindst blødning. Naturligvis har et stærktvoksende træ som valnød brug for næring, men man skal være forsigtig med kvælstof. Især om efteråret, hvor træet kan have besvær med at omsætte det, kan kvælstof give sarthed overfor vinterkulde og frost. Fosfor og kali skal der derimod til i rigelige mængder. Allerbedst er det dog at bruge kompost og naturgødning.

TIPS Høst og lagring Valnødder høstes normalt, når de selv falder ud af deres grønne hylstre i september eller oktober. Lad dem Ikke hænge for længe på træet eller ligge på jorden af hensyn til svampeangreb. Efter høsten fjernes de grønne skaller helt og nødderne lægges ud på netrammer og vendes ofte, så de tørrer helt. Først når nødderne er helt tørre, kan de kommes i porøse sække eller net og hænges på et tørt og luftigt sted.

Ægte valnød er et stateligt træ