Roser, frugttræer og dyrkede prydbuske skal formeres ved podning eller okulation for at bibeholde visse egenskaber. Fra disse planters frø, udvikles der som regel dårlige eksemplarer, som adskiller sig fra moderplanten ved anderledes blomster, frugter og vækstform. Stiklinger fra disse planter slår dårligt rod, og stiklingeformerede planter er heller ikke så robuste, som de forædlede.

Der findes forskellige forædlingsmetoder for såvel den professionelle, som for hobbygartneren. Man skal have en grundstamme (frøplanter af f. eks. æble eller rose) samt podekviste fra moderplanter, som har gode egenskaber.

Moderplanten, måske et frugttræ med særligt store frugter eller en rose med fyldte blomster, skal være absolut sund, eftersom det ikke kun er de gode egenskaber, der overføres, men også sygdomme som skurv, kræft og Monilia.

Så snart man har fundet de grundstammer, hvorpå forædlingen skal udføres, er der tid til om sommeren at udvælge egnede moderplanter, fra hvilke skuddene skal tages. Om vinteren er det umuligt at se om træer og buske har store frugter, smukke blomster eller andre ønskelige egenskaber. Oftest finder man anvendelige planter i sin egen have.

Hvornår bør podekvisten skæres? Det afhænger af, hvilken forædlingsmetode man tænker på at anvende.

Til forårsforædling anvendes derfor mest forveddede kviste, der skal skæres om vinteren, når vækstlaget hviler. Det bedste tidspunkt til dette er januar til februar. Podekvisten har da kun net oplagre tilstrækkeligt med næring til at kunne sikre sammenvoksningen. Skæres kvisten for sent, er saften allerede i omløb, og en del af næringsreserven er brugt til dannelse af nye knopper. Dermed formindskes chancerne for en succesfuld sammenvoksning. Med hensyn til oplagringen er det ingen dårlig ide at skære kvisten før årsskiftet. Hvis uheldet er ude springer knopperne allerede ud under oplagringen. En sådan kvist har tabt sin grokraft og kan ikke længere bruges.

De bedste forudsætninger får man med etårige kviste, dvs. topskud, som skød sidste år. Ældre ved er ikke velegnet til forædling. Man genkender de anvendelige skud på den friske, glatte overflade. Afhængig af art er disse skud mellem 20 og 50 cm lange.

Skuddene bundtes sammen, forsynes med etiket og indpakkes. Hjemme gør man en kasse eller spand i stand med fugtet sand til at stikke bundterne ned i. Her holder de sig friske til det er tid at forædle, omkring marts-april. De bør opbevares på et køligt og mørkt sted (frugtdepot, krybekælder eller et mørkt hjørne i en uopvarmet garage). Under oplagringen, bør man regelmæssigt kontrollere, at sandet er fugtigt. I nødstilfælde kan man også opbevare bundterne i aluminiumsfolie i fryseren eller køleskabet. Her skal de være helt tørre for ikke at mugne.

Roser, frugt- og prydbuske kan forædles ved okulation om sommeren. Podekvisten kan da skæres umiddelbart før forædlingen. Anvend kun udvoksede, bøjelige skud. Bedste tidspunkt til okulation er fra slutningen af juli til slutningen af august. Tidligere er skud dene alt for svage og senere er de forveddet og uanvendelige. De afskårne skud plukkes rene for blade.

På rosenskud skal tornene også fjernes. Derefter pakkes de ind i et fugtigt klæde. Forøvrigt giver okulation med sommerskud eller enkelte knopper en mulighed for at lave mislykkede forårs forædlinger om.

Last updated 20.2.2004