Et løg er opbygget af skæl eller skaller. Godt beskyttet inderst ligger færdige anlæg til blade, stængel og blomst. Man kan sige at løget er svangert med en blomst. Løgbunden holder det hele sammen og fra løgets bund kommer rødderne. De yderste skaller er tørre, og beskytter løget mod udtørring og beskadigelser. Planten klarer sin hviletid ved løgets hjælp. I løget er der i hvileperioden lagret de nødvendige næringstoffer til at danne blade og blomster.

Årets første løgblomster er vintergækker, erantis og tidlige iris. Tulipaner og narcisser kommer med pragtfulde farver fra marts til maj. Kejserkroner, perlehyacinter og de store hyacinter er lige så populære. Om sommeren kommer de elegante liljer, hollandske iris og store prydløg i blomst. Montbretia og sommerhyacinter afslutter blomsterløgenes år. Som alle andre haveplanter skal løgblomster også plantes på et velegnet sted. Man skal opfylde deres behov for den rette jordbund, lys og vand, ellers bliver glæden kortvarig. Den første og vigtigste regel, når man planter løgblomster, er derfor: Tag hensyn til stedets væksbetingelser og plant en art der passer, eller omvendt.

I blomsterbede plantes overvejende storblomstrede arter som tulipaner, påskeliljer, kejserkroner, store Allium og liljer. I skovbrynet vokser de små beskedne planter og formerer sig godt. I stenbedet og stenhaven plantes overvejende vildarter og løg, der har behov for særlig beskyttelse, såvel som sjældne og kostbare løgblomster. I naturhaven virker de forvildede, hjemlige løgblomstarter bedst.

Hver løgblomst har sin egen udviklingsrytme. For at udvikles smukt, skal løget plantes i rette tid. Stort set alle forårsblomstrende løg plantes bedst om efteråret. Arter med lang udviktingstid, som narcisser, skal plantes ret tidligt, hurtigtvoksende arter kan plantes indtil slutningen af oktober. Frostfølsomme sommer- og efterårsblomstrende løg plantes først om foråret.

Der findes en god grundregel: blomsterløg skal plantes dobbelt så dybt som løgets højde. Nogle arter afviger dog fra denne regel. Madonnalilje kommer kun hvis den ikke plantes så dybt, mange af de vilde tulipaner derimod, skal plantes ret dybt i godt bearbejdet jord. Plantedybden hænger også sammen med jordens beskaffenhed. I svær jord skal løgene plantes knapt så dybt, i let sandjord skal de plantes lidt dybere.

Også her er der en hovedregel. Væksthøjden er lig med planteafstanden. Kun med tilpas afstand fra hinanden kan løgene udvikle sig fuldt ud.

For tæt plantede grupper kan let komme til at lide under mangel på næringsstoffer og har ikke plads til at danne sideløg. Men selvfølgelig er der visse undtagelser fra reglen: de mest beskedne arter tåler at stå ganske tæt. Den hvide Narcissus poeticus f.eks. vokser vildt i store klynger.

Jorden skal løsnes og bearbejdes så dybt som muligt, så der kan komme luft til løget, og så overflødig væde kan løbe væk. Løgene udvikler sig særlig godt, når jorden bearbejdes med kompost og gødning. Horn- og benmel, samt organisk gødning er langtidsvirkende og giver løgene livsnødvendig næring.

Hvis man vil plante mange løg ved siden af hinanden, er det lettest at grave et stort, fladt hul og sætte alle løgene i det. Ved plantning af enkelte løg er det lettest at bruge et plantejern, der laver et konisk hul, som løget lige kan komme i.

Enkelte planter, som f.eks. liljerne er særlig sarte når det gælder vedvarende jordfugtighed. Derfor lægger man altid dræn under løget i form af et lag sand eller grus. Løget skal stå godt med løgkagen mod bunden af hullet. Hullet må ikke være så snævert, at løget hænger fast i siderne og ikke får kontakt med jorden under det. Alle løg plantes lodret med løgspidsen opad.

Når jorden er fyldt over løget, og plantehullet forsigtigt er klappet til, skal jorden på plantestedet vandes omhyggeligt. Kun når alle luftlommer er fyldt op, kan løget vokse uforstyrret.

Løgblomstbedet graves i den ønskede størrelse og dybde.

Bland noget af jorden med langtidsvirkende gødning og læg et lag sand som dræn.

Plant nu løgene i den rigtige afstand. Hverken rødder eller skaller må beskadiges.

Løgene dækkes med den opgravede jord. Jorden klappes forsigtigt fast.

Nu vandes plantestedet grundigt, så den løse jord kan samle sig om løgene.

Sarte løg-arter skal beskyttes mod frost med et godt lag kompost.

Last updated 14.11.2016