|
Hvis man kun vil dyrke grøntsager i drivhuset, rækker det med en gang ned i midten. Desuden skal der helst være et arbejdsbord, hvor man kan stå med ungplanter og formering. Vil man også dyrke potteplanter, udnyttes pladsen bedst, hvis man har et praktisk plantebord og hylder ovenover.
En del af jorden skal holdes fri til grøntsagsdyrkning og overvintring af terrasse-planter osv.
Flytbar indretning
Når drivhuset er bygget, er der stadig indretningen tilbage. Nu skal dette beskyttede sted indrettes efter formålet. Frem for alt skal man ikke indrette drivhuset til en enkelt plantekultur. Flytbare bordplader, bede og hylder giver flere variationsmuligheder. Og så må man normalt også se på drivhusets konstruktion og de finansielle muligheder. Selvfølgelig indrettes et almindeligt hobbydrivhus uden opvarmning anderledes end et avanceret drivhus med dobbelt glas, opvarmningsmuligheder, automatiskudluftning og automatisk vanding. Allerede når man vælger sit drivhus skal man derfor gøre sig klart, hvad man vil med det. Skal det bruges størstedelen af året eller skal det bruges til at forlænge vækst-sæsonen i begge ender?
Gangareal
Dernæst er det vigtigt at indrette drivhuset mest hensigtsmæssigt. Derfor anlægger man først et jævnt gangareal, som normalt fører fra døren til drivhusets bagside, så alle vinduer og udluftningslemme er nemme at nå. Derved deles jordstykket normalt i to dele. Hvis rummet er stort nok, kan man lade gangarealet gå rundt om et bord i midten og sætte drivhusborde eller anlægge bede ved siderne. Det kan naturligvis kun ske, hvis drivhuset er bredt. Ved f.eks. en bredde på tre meter og med et gangareal på 50 cm i midten, bliver hvert sidebed 125 cm. Sideborde og bede i den bredde er under alle omstændigheder meget upraktiske, fordi man ikke kan nå de yderste planter. Hvis man i stedet i det samme drivhus anlægger to gangarealer på hver 50 cm, kan man få plads til tre drivhusborde (to sideborde og et midterbord) på ca. 80 cm i bredden. Det er langt mere hensigtsmæssigt. De to, parallelt løbende, gangarealer forbindes ved indgangen og bagest i drivhuset med tværgange, så man uden besvær kan gå rundt om midterbordet.
Hvor brede gangarealer?
Hvor brede gangarealerne skal være, og hvordan de skal være, afhænger naturligvis af indretningen. I et almindeligt lille hobbydrivhus uden borde rækker det med en 30 cm gang i midten. Fra denne midtergang kan man sagtens nå de to borde, der ligger langs siderne. Hvis man opstiller drivhusborde langs siderne, skal gangarealet i midten være mindst 50 cm, så man uden besvær kan transportere plantesække og jord i sække ind og ud. Er der plads nok, skal man lade gangarealet være 80.cm, for så kan man også komme frem med en trillebør. Gangarealet skal gøre det muligt at komme tørskoet og sikkert frem under alle omstændigheder. Det kan ske med en enkel brædderist, og man kan naturligvis også lægge træfliser eller havefliser i gangarealet. Nogle anlægger ligefrem cementgange.
Et lille drivhus med grøntsager kan deles op af en gå-rist af træ.
|
Planteborde
I et lille drivhus er det mest formålstjenlige som regel et simpelt træbord, der sættes op ved den ene langside, og som kun optager en mindre del af arealet. Der kan man skære stiklinger, plante og potte om, og foretage det nødvendige gartnerarbejde. Den øvrige del af drivhuset er til grøntsagsdyrkning, til overvintring af sommerblomster og baljeplanter. Man kan naturligvis også indrette sit drivhus "professionelt" med to faste sideborde, eller i et bredt drivhus også med et midterbord, så man har tre borde, som før omtalt. Midterbordet kan godt være bredere end sidebordene, fordi man kan komme til det fra flere sider.
tips
Hvis man endnu ikke ved, hvor meget og hvordan man vil anvende sit drivhus, skal man holde sig til en enkel indretning. Bordet kan bestå af et par bukke meden plade over. Allerede i den første sæson gør man værdifulde erfaringer, så man senere kan indrette drivhuset mere hensigtsmæssigt uanset om man vil dyrke prydplanter eller grøntsager, eller begge.
|
Borde
Bordpladerne afpasses efter drivhusets størrelse. I erhvervsgartnerier er sideborde max. 110 cm og midterborde max. 220 cm. Den normale bordhøjde er 70-80 cm. I denne højde kan man arbejde bekvemt stående eller siddende. Bordet skal være fastgjort til drivhusrammerne og/eller stå på tynde ben, så man også kan udnytte pladsen under bordet til dyrkning. Evt. kan det laves sammenklappeligt. Har man galvaniserede drivhusrammer, skal man i øvrigt ikke bore i dem, for derved ødelægges det beskyttende lag, og rammen er ikke mere beskyttet mod rust. I aluminiumsdrivhuse er det uden betydning. Flytbare borde, der kan klappes sammen, er praktiske, fordi de kan fjernes eller klappes sammen, når man ikke benytter dem, og hvis kulturen under bordet har brug for mere plads i højden og mere lys. Hvis man har brug for lagerplads til potter og redskaber kan man opsætte lister under bordpladen og lægge nogle ekstra plader på listerne. Hvis pladsen skal bruges på anden måde, er det let at fjerne den ekstra plade. Bordene kan laves af træ eller metal. Færdige drivhusborde er normalt af aluminiumprofiler, hvorpå man kan lægge hylder med opbøjede kanter. Hylderne kan også bruges til opbevaring af planter og til prikleplads. De egner sig også til undervanding. Så lægger man undervandingsmåtter på hylderne og lader dem suge det nødvendige vand, som potterne derefter optager i deres eget tempo. Køb en solid bordkvalitet, hvis De køber færdige drivhusborde. De kommer normalt til at bære temmelig stor vægt.
Denne selvkonstruerede bordplade kan klappes ned når den ikke er i brug.
Hylder
Man kan skaffe sig ekstra fra lægningsplads eller plads til potteplanter ved at anskaffe hylder, der hænges op i drivhuskonstruktionen ved væggene og under taghældningen i siderne. De er især gode til meget lyskrævende planter.
|
