Urteagtige prydplanter kan inddeles i etårige og toårige haveblomster og flerårige stauder. Etårige sommerblomster holder kun en enkelt sommer i vort klima. De plantes ud i maj, og forsvinder med den første frost. Stauder blomstrer år efter år på det samme sted. Mellem disse to grupper indtager de toårige en særstilling.

Desværre kan man forstå navnet toårig som om plan­ten blomstrer i to år, men det er ikke tilfældet. De blomstrer normalt andet år. Mange toårige som­mer­blom­ster blomstrer dog både tredje og fjerde år med, og er derfor flerårige, som stauderne. Naturen sørger for dejlig gentagelse. Ved særlig tidlig så­ning i drivhus eller mistbænk, er der også nogle, som kan blomstre samme år. Det er marietidsel, stedmoder og islandsk valmue. Hos studenternellike er en tidlig så­ning ikke nok. De blomstrer først, når de i flere uger har været udsat for lave temperaturer. Næsten alle toårige planter kan anvendes som stauder.

Skærer man blomsterstandene tilbage før planterne når at danne frø, blomstrer de igen året efter. Hos studenternelliker lider blomstervilligheden dog under denne behandling, og hos stedmoder går den kom­pak­te blomstring tabt. Hos disse to typer lønner det sig bedst at så påny.

De toårige prydplanter sås næsten alle uden und­ta­gel­se om sommeren (i juni). I modsætning til ve­ge­ta­tiv formering, som f. eks. med stiklinger, er frø­for­me­rin­gen (den generative formering) meget nem. Selv hvis nogle af frøene ikke spirer, har man nor­malt flere småplanter end man har brug for. Køb der­for ikke for mange frø. De fleste frø tåler ganske vist flere års lagring, men spireevnen forringes. Hos for­glem­mig­ej spirer kun friskhøstede frø.

Forglemmigej, natlys, fingerbøl og kongelys sår sig selv på en passende plads. Disse, og de fleste andre toårige prydplanter, kan derfor sås direkte på et styk­ke velforberedt jord. Sørg for at jorden har en finkrummet overflade ved at bruge kultivatoren og riv overfladen godt bagefter. Større frø lægges i 1 til 2 cm dybe riller og dækkes med jord. Finere frø, og­så fra fingerbøl, arbejdes kun overfladisk ned i jor­den. Derefter klappes jorden let og man vander med en fin spreder. Sørg for at bedet er vandret, så van­det fordeles jævnt. Under den gennemsnitlige spiretid på to til tre uger må jorden ikke tørre ud. Når småplanterne har udviklet et par blade, kan de prikles og udtyndes.

Stedmoder, forglemmigej, fingerbøl, stokrose og marietidsel egner sig særlig godt til direkte såning. Ekstra planter fra marietidsel kan ikke plantes ud pga. af pæleroden. Det er straks lettere at så de store frø i passende afstand.

Det kræver mere arbejde at så i kasser. Når små­plan­ter­ne er spiret frem, skal de prikles og sættes i korrekt afstand fra hinanden. Først i september plan­ter man dem ud. Hvis man vil lukke store huller i sine blomsterbede på dette tidspunkt, eller hvis man slet ikke har plads til direkte såning, skal man så i kasser. Ved at så i mistbænke og drivhus eller i vin­du­es­kar­men, kan man give optimale spire- og vækst­vil­kår. Sådan en forkultur er f.eks. velegnet til plan­ter med relativ lang spiretid som nelliker, gyldenlak og stokrose, eller til varmekrævende planter som ma­rie­tid­sel.

Man kan så i speciel såjord, blomsterjord med spag­num eller i hjemmeblandet jord. Ved at blande tre de­le sigtet kompost, en del spagnum og en del sand og evt. tilsætte lidt benmel eller stenmel, får man en perfekt såblanding. Surhedsgraden skal helst være svagt sur med en pH-værdi på mellem 6,4 og 6,9. Denne kan måles med et pH-meter eller lakmuspapir. Man kan korrigere surhedsgraden mod højere tal ved at tilsætte kalk. Skal tallene være lavere, kan man tilsætte spagnum. Når jorden skal bruges til såning, behøver man ikke tilsætte gødning. Kompostjorden har næring nok. Vil man anvende sin egen jord til potteplanter, skal man blande den med lidt organisk gødning. Husk at komposten ikke må indeholde ukrudts­frø og spirer. Derfor er det en god ide at ba­ge komposten ved ca. 95 °C i et par timer. Ved den­ne varmebehandling dræbes alt ukrudt, svampekim og andre skadelige organismer. Spagnum og sand er nærmest sterilt og kan tilsættes uden var­me­be­hand­ling. Før såningen rengøres kasserne, og jorden fyl­des i, i et lag på mellem 3 og 7 cm. Derefter fordeles frøene jævnt på overfladen. Frøene dækkes med lidt jord, og man vander. Fordi jorden i spirebakken let tørrer ud, er det nødvendigt at vande regelmæssigt. Når kassen dækkes med en glasplade eller folie hol­der fugtigheden længere, og lufttemperaturen bliver højere.

Planterne prikles og sættes på afstand når de har to blade foruden kimbladene. Har man sået for tæt, må man prikle og sætte på afstand noget tidligere, for hvis småplanterne ikke har lys og plads nok, bliver de for lange. Desuden er småplanter modtagelige for svampesygdomme, når de står for tæt. Stokroser f. eks., er særlig udsatte for rust i denne periode og når de lige er udplantet i bedet. Når man prikler, kan man anvende nye kasser, hvor planterne har bedre plads, eller endnu bedre: små urtepotter eller prik­le­kas­ser, så rødderne ikke tager skade ved den senere udplantning. Til slut vandes småplanterne. Stu­den­ter­nel­li­ker og forglemmigej bliver til flottere blomster hvis de ompottes flere gange før de udplantes. Bellis kan plantes i haven med det samme. Alle andre plan­ter bliver i de nye beholdere til de har en fast rodklump.

Det er vigtigt at lade de unge planter få luft, så de gradvist kan vænne sig til ude-temperaturen. I det tidlige efterår har planterne udviklet sig så meget, at der kan udplantes på den endelige vokseplads på en overskyet og vind stille dag. Mange af planterne viser på dette tids punkt de første fine blomster.

Last updated 20.2.2004