Okulation er den mest almindelige og mest sikre måde at formere roser på. Man bruger knopper eller 'øjne' (af latinske oculus) fra ædle sorter og 'trans­plan­te­rer' dem på en grundstamme af en vildrose.

Det bedste tidspunkt for dette arbejde, som kræver nøjagtighed og stor renlighed, er i sensommeren, i slutningen af juli - august.

Denne periode er hensigtsmæssig, da roserne ikke længere danner nye skud, men afmodner. Heller ikke den okulerede rose danner nye skud. I stedet for vokser øjet fast på sit underlag og samler kræfter til at kunne springe ud næste år.

Til okulation skal man bruge en grundstamme eller podeunderlag fra en vildrose, et friskt skud af den plante, som skal indpodes på vildrosen, en skarp okulationskniv med barkløsner og et gummibånd eller et stykke bast til at ombinde okulationsstedet med.

Vildroser findes sjældent i haver, men ofte på na­tur­grun­de. Man kan også købe podeunderlag på nogle planteskoler. Underlaget anskaffes om foråret eller om efteråret og følgende sommer, efter plantningen, kan busken okuleres.

Hybenrosen, Rosa canina, som ofte findes både som dyrket og vildtvoksende, er god til formålet. Man gra­ver rodskud op fra en større busk og planter det i haven. Podeunderlaget skal altid være en kraftig, sund plante med et godt rodnet.

En hvilken som helst rose kan vokse sammen med den vilde rose. Næsten alle sorter af roser ('Lilli Mar­le­ne', 'Hanne', 'Super Star' m.fl.) er beskyttet af en licens. Det betyder, at det ikke er tilladt at forædle disse arter med henblik på andet end til pri­vat­for­brug. Derimod kan man uden indskrænkninger bruge øjne fra sorter, der ikke er licens på.

Okulationskniven skal være meget skarp. Spe­ci­al­kni­ve­ne er ofte forsynet med en særlig barkløsner af plast. Med denne kan barken fjernes fra stammen uden at blive beskadiget. I en snæver vending kan det også gøres med bagsiden af en køkkenkniv.

Det er vigtigt at vælge den rette højde til okulation. Lave sorter og slyngroser okuleres ved rodhalsen, dvs. der hvor roden går over i stammen.

Opstammede roser okuleres der, hvor kronen skal være: For en høj stamme kan det være ca. 80-100 cm højt oppe.

For at opnå det bedst mulige 'øje' til okulation skærer man bladet af, så der er ca. 1,5 cm tilbage af blad­stil­ken. Det lille stængelstykke bruges som håndtag.

Snitfladen på øjets barkside skal være helt ren, dvs. fri for fedt og støv. Sæt kniven an og skær langs med stammen. Hverken knop eller ved må beskadiges - snittet skal gå lige igennem den grønne bark. Øjet kan kun vokse sammen med underlaget hvis dette er opfyldt.

Skulle snittet mislykkes, er der altid knopper tilbage, som man kan gøre et nyt forsøg med.

Det nyskårne øje skal straks anbringes på un­der­la­get. Det er vigtigt, at man har gjort snittet på rod­hal­sen klart.

Rids et T-formet snit i grundstammen. Fligene løsnes forsigtigt fra veddet med barkløsneren. Herefter sæt­tes det nyskårne øje ind i det T-formede snit. Den overskydende del, som stikker ud, skæres af, og ope­ra­ti­ons­ste­det ombindes med bast eller gummibånd. Stedet skal være vandtæt. Kun knoppen stikker frem fra forbindingen.

For at være på den sikre side, kan man okulere to øj­ne på det samme underlag. Den tilbageblevne stump af bladskaftet viser, om okulationen er lykkedes. Hvis den bliver sort, så er øjet ikke vokset fast. Oku­la­ti­o­nen kan da gentages på et andet sted. Hvis blad­skaf­tet derimod, efter ca. 14 dage, falder af betyder det, at øjet har lykkedes at vokse sammen med un­der­la­get. I så fald kan man forvente, at et skud vil vise sig det følgende år.

Når det okulerede skud springer ud om foråret, skal grundstammen afskæres over øjet. Al næring skal nu i stedet for gå til den okulerede rosenknop.

Allerede året efter okulationen kan der komme små grene fra de små knopper. Om efteråret kan den un­ge plante plantes på det endelige voksested. Om for­å­ret skæres alle udvoksne vildskud af og det for­æd­le­de skud skæres, så det senere forgrener sig på en til­ta­len­de måde.

Last updated 23.2.2004